Anmod om rådgivning nu
Private Fagfolk

Kan solceller bruges til at køre en varmepumpe?

Anmod om gratis rådgivning
Solcelleanlæg på toppen af et tag i Odense, Danmark. Foto: © Shutterstock / Michele Ursi

Solceller og varmepumper er det perfekte par, når det kommer til vedvarende energi. På denne side forklarer vi hvorfor og hvor meget el du cirka skal regne med at generere med solceller, for at køre din varmepumpe på solenergi.

Solceller og varmepumper

Interessen for at passe bedre på planeten stiger - også herhjemme i lille Danmark. Vi oplever flere og flere danskere, der vil optimere deres energiforbrug og ønsker at investere i mere naturlige energi- og varmeløsninger.

Et af de tiltag, vi ser vinder mere og mere indpas, er netop brugen af naturlige og energieffektive energi- og varmeløsninger, såsom varmepumper og solceller. Man kan kombinere solceller med en varmepumpe, så man ved hjælp af solceller kan levere strøm til varmepumpen og dermed opvarme hjemmet.

For at køre, bruger varmepumpen strøm. Ved at kombinere varmepumpen med et solcelleanlæg kan en betydelig del af den nødvendige elektricitet produceres fra solcellerne. 

Kombinationen af varmepumpe og solceller betyder dermed større uafhængighed af energileverandører og lavere omkostninger til el. Men det er ikke kun varmepumpen, der kan drives med solenergi. 

Det er også muligt at bruge strømmen produceret fra solcellerne til at forsyne forskellige apparater i hjemmet, fx fjernsynet, mikroovnen, føntørren, osv.

Kan en varmepumpe køre på solenergi?

Med en varmepumpe og solceller, kan du sikre dig at dit energibehov til varme og varmt vand opfyldes. Det er en naturlig energiløsning, hvor solcellerne kan generere en del af den strøm, som din varmepumpe har brug for. Det afhænger dog af størrelsen på solcelleanlægget, hvorfor vi altid anbefaler at tale med en Viessmann rådgiver.

Der findes to forskellige typer af solenergi: solvarme og solceller. I denne artikel fokuserer vi på brugen af solceller.

Solceller omdanner energien fra solen til strøm. Denne strøm kan bruges til at “nære” din varmepumpe, der så kan køre på strømmen fra solen, frem for den fra elnettet. 

Generelt bliver solcelleanlæg målt i kilowatt peak (kWp). Denne måleenhed refererer til dit anlægs størrelse.

Det gennemsnitlige system er på 6 kWp, hvilket giver ca. 6.000 kWh pr. år ved optimal placering. Et 6 kWp system vil generere omkring 5.500 kWh elektricitet om året alt efter hældning og retning, og vil fylde ca. 16 m2 på taget.

Solcellesystem kan producere en stor del af elforbruget

En gennemsnitlig husstand i Danmark bruger ca. 4.000-5.000 kWh strøm om året, hvilket betyder, at et 4 kW solcelleanlæg kan producere en stor del af elforbruget. Den resterende del skal hentes fra elnettet.

En effektiv varmepumpe med en høj COP-værdi på 4, bruger omkring 3.000 kWh om året. Det betyder, at selvom solcellerne producerer en del af den strøm, du har brug for til at varme dit hjem op, så vil det ofte være nødvendigt at supplere med strøm fra elnettet for at generere nok strøm til både husstanden og varmepumpens forbrug. 

Solceller producerer mest energi i sommerhalvåret og en mindre mængde i vinterperioden, grundet det lave antal soltimer. Alligevel supplerer solceller en varmepumpe rigtig godt, da de samlede energiomkostninger bliver mindst mulige. 

Og med ViCare-app’en kan du bl.a. holde øje med dine solceller og varmepumpe i en og samme app.

Solceller kan kombineres med en varmepumpe, og det kan producere en stor del af elforbruget.

Hvor mange solceller har jeg brug for til en varmepumpe?

Når det kommer til solceller, så gælder det, at jo flere du kan have plads til på taget, jo mere nytte får du af solen.  

Solceller kan variere i størrelse afhængigt af fabrikant, men de er større end du måske tror. På et hus ser de relativt små ud, men hver solcelle er ca. 1,6 meter høje og 1 meter brede. De har en tykkelse på ca. 40 mm.

Antallet af solceller du har brug for, afhænger af størrelsen på det system du ønsker og har behov for. 

Et 6 kW-system passer som udgangspunkt godt til en husstand på 3-4 personer. Med flere personer i husstanden får du muligvis brug for et 8-10 kW system, som kan kræve op til 24 solceller. 

Disse tal er bl.a. afhængige af størrelsen på dit tag, hvordan din bolig er placeret ift. sol og skygge, hvilket kan betyde, at du muligvis får brug for flere eller færre for en optimal produktion. Der skal bare være plads på taget. Ved de lidt større private anlæg, kan man fordele anlægget på flere tagsider.

Hvis du overvejer at få en varmepumpe installeret og vil bruge solceller, bør du få en installatør med speciale i solceller ud og kigge på dit hjem. De rådgiver dig om, hvor mange solceller du bør vælge og hvordan de bør placeres for at fungere mest effektivt.  

De kan også fortælle dig, hvor varmepumpen kan stå. Professionel rådgivning er essentiel for at sikre en optimal installation.

Hvorfor kan jeg stole på min Vitocal-varmepumpe?

Kombinationen af Viessmann varmepumpe og solcelleanlæg

Ved at anvende vedvarende energi sparer du ressourcer og reducerer CO2-udledningen. Ved at anvende varmen fra solens stråler kan du sikre dig mest mulig selvforsyning med solceller. Stigende energipriser spiller således en mindre rolle, hvilket giver mere ro i sindet - også under eventuelle energikriser.

Kombinationen af Viessmann varmepumpe og solcelleanlæg skaber et optimalt grundlag for lave energiomkostninger. Vitocal-varmepumper udvinder varmeenergi fra luften eller jorden. Og de kan anvendes både i nye og eksisterende bygninger. 

Det anbefales at tilføje Viessmann solceller, Vitovolt, til en Viessmann-varmepumpe og kan eftermonteres eller planlægges som en samlet pakke. Ud over modulerne omfatter solcellerne en inverter. Inverteren konverterer jævnstrøm, der produceres af solcelleanlægget, til vekselstrøm og gør den til el i husholdningen. Man kan også kombinere solceller med en batteriløsning.

Innovativ energistyring til varmepumper og solcelleanlæg

Hvor stort er solcelleanlæggets el udbytte? Og hvad er varmepumpens forbrug? Viessmann tilbyder innovative løsninger, der giver et omfattende overblik over forbrug samt besparelser.

Styring af varmepumpe og registrering af energiforbrug via app

Systemet, der består af en varmepumpe med solceller, opnår maksimal effektivitet gennem Viessmann One Base. Den nye platform forbinder Viessmann-systemer med eksisterende Smart Home-applikationer for at skabe en enkelt klima- og energiløsning, som nemt kan udvides - f.eks. med en wallbox til opladning af en elbil. Alle digitale Viessmann-tjenester kan også integreres i One Base. Varmepumpen og solcelleanlægget samt andre komponenter styres via ViCare-appen ved hjælp af en smartphone eller tablet.

Planlæg en varmepumpe med solceller korrekt

Hvis du ønsker at drive en varmepumpe med solceller, skal begge komponenter koordineres med hinanden og med individuelle forhold. Udformningen af solcelleanlægget spiller en central rolle. Den bestemmer udbyttet og har dermed indflydelse på, hvor godt varmepumpen forsynes med solenergi - også om vinteren. 

Vores erfarne partnere er pålidelige kontaktpersoner, når det drejer sig om at designe et solcelleanlæg med en varmepumpe. De kan vurdere og oplyse om hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at skabe de bedst mulige forudsætninger for det nye energisystem. Dette kan være særligt vigtigt, hvis en varmepumpe med solceller skal installeres i en gammel bygning.

Produktsortiment

Viessmann tilbyder systemløsninger bestående af varmepumper, solceller og batteri til eksisterende og nye bygninger. Takket være det brede udvalg af varianter kan løsningerne tilpasses både enfamiliehuse og større bygninger samt industrielle, kommercielle og kommunale bygninger.