Solvæsken transporterer varmen fra solfangere på taget til lagertanken i huset. Den består af vand og frostvæske, så varmeoverførselsvæsken ikke fryser selv om vinteren. Da mediet er udsat for visse aldringsfænomener, er det vigtigt at kontrollere pH-værdien og frostvæskeindholdet regelmæssigt. Her kan du læse om egenskaber og specifikationer for håndtering af solvæsken.
Når solen skinner, varmer solfangerne i et solvarmeanlæg op. De overfører varmeenergi til en væske, som derefter strømmer til lagertanken. Her overfører den den medfølgende energi til opvarmning eller drikkevand via en varmeveksler. Varmeoverførselsvæsken strømmer tilbage til solfangeren, og processen starter forfra.
Grundlaget for solvæsken er vand. Men hvis temperaturen udenfor falder til under frysepunktet, og der ikke er solindstråling, vil det fryse, udvide sig og muligvis beskadige vigtige dele af systemet. For at forhindre dette indeholder solvæsken et frostbeskyttelsesmiddel. Normalt er det propylenglycol.
Den anvendte 1,2-propylenglycol er flammehæmmende, ikke-toksisk, biologisk nedbrydelig og kræver ikke mærkning i henhold til EU-kriterierne. Frostsikringen til solcelleanlæg har en kogepunktstemperatur på 188 grader Celsius og beskytter mod frysning op til -21,5 grader Celsius ved et indhold på 40 volumenprocent.
Da glykol er et organisk stof med almindelige ældningsfænomener, indeholder de varmeoverførselsvæsker, som Viessmann anvender, f.eks. Tyfocor LS, en beskyttelse mod ældning. Alkalisk buffering holder pH-værdien i det alkaliske område i lang tid og fremmer korrosionsbeskyttelse. Dette har igen en gunstig indvirkning på hele systemets levetid.
På grund af normale aldringsfænomener er det vigtigt at få kontrolleret varmeoverførselsvæsken som en del af den årlige vedligeholdelse af varmesystemet. Varmeinstallatører kontrollerer pH-værdien og indholdet af frostvæske for at undgå skader som følge af korrosion eller frost.
I mindre systemer til vandopvarmning skal varmeinstallatørerne skifte eller genopfylde solvæsken i gennemsnit hvert tiende år. Hvis der er tale om et solcelleanlæg som backup til centralvarme, er det nogle gange nødvendigt at gøre det tidligere. Årsagen hertil er stilstandstider uden varmeforbrug om sommeren. I disse tilfælde stiger varmetransmissionsvæskens temperatur så meget, at molekylerne kan knække eller gå i stykker. Som følge heraf øges syredannelsen, og rør og pumper kan blive tilstoppet.
Viessmann ThermProtect-belægningen slukker automatisk for flad- og rørkollektorer, hvis de overskrider en bestemt temperatur. Dette sker uanset design, planlægning eller installation og beskytter effektivt mod revner i væsken.
Hvis pH-værdien og indholdet af frostvæske ikke ligger inden for det anbefalede område, skal specialiserede firmaer fylde solvæske på. Hvilket medium der anvendes, afhænger af den væske, der allerede er indeholdt, og som bl.a. kan genkendes på farven. Lilla Tyfocor G-LS kan f.eks. blandes med Tyfocor LS. Hvis tilsætningsstofferne ikke kan kombineres, skifter varmeinstallatørerne hele væsken i solsystemet.
Varmeoverførselsvæsken blandet med glykol cirkulerer separat gennem solsystemet. Det blandes ikke med hverken opvarmningsvand eller drikkevand og udgør derfor ingen fare for andre systemer. Hvis der er løbet væske ud i solcelleanlægget, eller hvis der er solcellevæske i drikkevandet, bør du kontakte en varmemester. De vil pålideligt fjerne lækager og genopfylde varmeoverførselsvæsken. I det sjældne tilfælde, at der kommer væske fra solcelleanlægget i drikkevandet, vil specialiserede firmaer også skylle nettet, indtil der ikke længere er rester tilbage. I mellemtiden bør du afstå fra at indtage vandet.
Solvæsken bør typisk kontrolleres årligt og udskiftes ca. hver 5–10 år, afhængigt af anlægstype og drift. I mindre brugsvandsanlæg kan intervallet ofte være op til 10 år, mens anlæg med høj belastning (fx til rumvarme) kan kræve hyppigere udskiftning.
Over tid nedbrydes glykolen i væsken på grund af høje temperaturer og oxidation. Det kan føre til syredannelse, som øger risikoen for korrosion og reducerer anlæggets effektivitet.
Solvæsken bør typisk kontrolleres årligt og udskiftes ca. hver 5–10 år, afhængigt af anlægstype og drift. I mindre brugsvandsanlæg kan intervallet ofte være op til 10 år, mens anlæg med høj belastning (fx til rumvarme) kan kræve hyppigere udskiftning.
Over tid nedbrydes glykolen i væsken på grund af høje temperaturer og oxidation. Det kan føre til syredannelse, som øger risikoen for korrosion og reducerer anlæggets effektivitet.
Du bør få kontrolleret solvæsken ved service, hvor installatøren måler:
Tegn på, at væsken bør skiftes, inkluderer:
Regelmæssig kontrol er vigtig, da nedbrudt væske kan give korrosion og i værste fald skade komponenter som pumper og varmevekslere.
