Fjernvarme eller varmepumpe?

Spørg en ekspert til råds
Vitocal 250-A Compact 8 kW set fra haven i en villa.

Fjernvarme eller varmepumpe?
Det er et af de valg, mange danske boligejere står overfor i disse år. Valget har stor betydning – ikke kun for din varmeregning, men også for komforten i hverdagen og boligens fremtidige værdi. Begge løsninger er populære og klimavenlige, men de passer ikke nødvendigvis lige godt til alle boliger.

I denne artikel hjælper vi dig med at forstå forskellen på fjernvarme og varmepumpe, hvilke fordele og ulemper de hver især har, og hvad du bør overveje, før du vælger den løsning, der passer bedst til dit hjem.

Vigtige fakta i korte træk:

  • Hvad er fjernvarme?
    Fjernvarme er central varme, der produceres på et varmeværk og distribueres til boligen via rør i jorden. Det er en driftssikker løsning med minimal vedligeholdelse i selve hjemmet.

  • Hvad er en varmepumpe?
    En varmepumpe udnytter energi fra luft, jord eller vand og omdanner den til varme og varmt brugsvand. Den er meget energieffektiv og fungerer bedst i veldisolerede boliger.

  • Økonomien afhænger af din bolig og dit område
    Fjernvarme har ofte lavere startomkostninger, mens varmepumper kan give lavere driftsudgifter over tid. Priser og vilkår varierer lokalt.

  • Boligens isolering er afgørende
    Varmepumper yder bedst i huse med god isolering og lav fremløbstemperatur. I ældre eller dårligt isolerede huse kan fjernvarme være det mest stabile valg.

  • Miljøpåvirkning afhænger af energikilden
    Både fjernvarme og varmepumper kan være klimavenlige løsninger. Det afhænger af, hvordan varmen og elen produceres lokalt.

  • Valget er ofte langsigtet
    Skift af varmeløsning er en stor investering. Derfor bør beslutningen træffes med blik for både nuværende behov og fremtidige energipriser, klima og boligværdi.

Forståelse af fjernvarme og varmepumper

Fjernvarme er et system til distribution af varme, der genereres på et centralt sted til opvarmning af boliger og erhverv. Systemet er meget udbredt og dækker mere end 60 % af danske husstande i Danmark, og er kendt for sin pålidelighed. Systemet udnytter overskudsvarme fra fx elproduktion eller affaldsforbrænding.

Varmepumper, på den anden side, udvinder energi fra enten luften, jorden eller vandet. Varmepumper roses for deres høje effektivitet og lavere CO2-aftryk, da de udnytter vedvarende energikilder.
Du kan også søge tilskud til en varmepumpe gennem Varmepumpepuljen. I 2024 åbner puljen mandag den 27. maj. Læs mere her om Tilskud

Hurtig sammenligning af varmepumpe og fjernvarme

 

Varmepumpe

 

Fjernvarme

StartomkostningerEn kvalitetsvarmepumpe (luft/vand) vil ligge et sted mellem 120.000-150.000 kr. inkl. installation.* Afhængigt af hvor etableret fjernvarmen er, kan tilkoblingen koste mellem 40.000-130.000 kr.**
Driftsomkostninger og vedligeholdelse

Varmepumpen skal bruge strøm for at være i drift, elprisen har derfor en betydning for driftsomkostningerne.

Derudover anbefales det at få foretaget service en gang om året, dette kan dækkes af et serviceaftale, hvor reservedele også kan være inklusiv.

 

Prisen på fjernvarme kan afhænge af flere forskellige faktorer. Nogle selskaber opkræver et abonnement, en rumafgift, grønt omstillingsbidrag og målerbidrag, udover selve forbruget. 

Fjernvarmeselskabet kræver ofte en aftale, og dermed en omkostning, for vedligeholdelse.

Påvirkning af miljøet Varmepumpen bruger minimum ⅔ af energien fra vedvarende energikilder, og hvor strømmen til drift kommer fra, kan man selv have indflydelse på afhængigt af ens elselskab. Hvis man har solceller, kan man blot køre varmepumpen på strøm herfra og benytte vedvarende energi hele vejen rundt. 

Fjernvarme arbejder også mod at belaste miljøet mindre og mindre, ved bl.a. at bruge overskydende energi.

Fjernvarme mister energi i transporten fra varmecentralen til dit hus, hvilket forhøjer miljøpåvirkningen.

EffektivitetHvis varmepumpen er dimensioneret korrekt til din bolig og ellers er valgt ud fra dit boligs behov og kriterier, kan den levere den varme I har brug for og undgå spildvarme. Fjernvarmen leverer stabil varme, men effektiviteten afhænger blandt andet af  varmetabet i jorden fra varmecentralen og til dit hus.
TidsperspektivEn varmepumpe kan bestilles og installeres ofte i løbet af et par uger, afhængigt af hvor travlt installatøren har. 

Er der allerede fjernvarme i dit område, så skal der blot kobles til, hvilket kan være en kort proces. 

Hvis der ikke er fjernvarme og den først skal etableres, kan processen strække sig over flere år.

FremtidsudsigterDin boligs energimærkning vil højst sandsynligt blive forbedret. Derudover er en varmepumpe et rigtig godt match til solceller, hvor du med begge dele kan blive mere selvforsynende og hovedsageligt gøre brug af vedvarende energikilder. Her vil din boligs energimærkning også højst sandsynligt blive forbedret, hvis du tidligere har haft gas- eller oliefyr.

*Prisen er vejledende og aftales direkte med installatøren ved køb.

**Prisen kan variere en del fra selskab til selskab, du kan finde den konkrete pris på fjernvarmeselskabets hjemmeside.

4 ting du skal overveje, når du vælger mellem en varmepumpe og fjernvarme

 

1. Omkostninger

Installationsomkostningerne for varmepumper menes ofte at være højere sammenlignet med tilslutning til et eksisterende fjernvarmenet. Men tilskud og incitamenter til installationer af vedvarende energi kan opveje nogle af startomkostningerne. Nogle banker tilbyder også lån, som er målrettet energioptimering af hjemmet og vil kunne bruges til at investere i en varmepumpe. 

I områder hvor der ikke er udrullet fjernvarme, vil det også kræve en større investering (tilslutningspris), da rør og ledninger til fjernvarmen skal etableres. Fjernvarmeselskabet tilbyder ofte en afbetalingsordning på startinvesteringen over en bestemt årrække. Derudover skal der også tilkøbes en fjernvarmeunit, som placeres inde i dit hjem.

Driftsomkostninger

Fjernvarmepriserne er afhængige af udsving i brændstofpriserne og fjernvarmeselskabets politikker. Varmepumper har lavere driftsomkostninger, da de bruger elektricitet.

Vedligeholdelse af varmekilde

Ved fjernvarme slipper du ofte for vedligeholdelse, da dette er noget fjernvarmeselskabet står for. En varmepumpe skal serviceres 1 gang om året og overholdes disse services vil din varmepumpe kunne holde i rigtig mange år. Mange varmepumper har en levetid på mere end 15 år. Du kan også købe forskellige typer serviceabonnementer til din varmepumpe hos enten din lokale installatør eller leverandør. Dette kan være med til at give dig samme tryghed som ved fjernvarme.

 

2. Påvirkning af miljøet

Danmarks fokus på energiomstillingen betyder, at begge muligheder ofte er en mindre belastning for klimaet sammenlignet med fx opvarmning med gas eller olie. Kilden til fjernvarme og elektriciteten til varmepumper kan dog variere i CO2-aftryk. Varmepumper har en stor fordel, fordi andelen af strøm som ikke belaster miljøet vurderes til at være over 65% i Danmark. Derudover har elektricitet ikke noget energitab under transport. 

 

3. Opvarmningsbehov og boligens udgangspunkt

En moderne varmepumpe med høj fremløbstemperatur til en  bolig med god isolering, er ideel, men kan også sagtens bruges til ældre, mindre isolerede bygninger.

Hvor akut er behovet for udskiftning af varmekilde?

Det er selvfølgelig også vigtigt at overveje hvor akut behovet for skift af varmekilde er. Hvis du har et ældre gasfyr, som du bruger mange penge på at vedligeholde, så er behovet for et skift stort. Hvis der ikke allerede er etableret fjernvarme i dit område, så vil varmepumpen være det hurtigste skift, da den blot skal købes og installeres, og så er du i gang med at spare penge.

 

4. Fremtiden for din bolig

Både fjernvarme og varmepumpe vil højst sandsynligt forbedre energimærkningen på din bolig, hvilket er et klart plus ved begge disse varmekilder. En særlig fordel ved en varmepumpe er, at den er ideel at kombinere med eksisterende solceller eller hvis du påtænker at investere i solceller. Med solceller kan du bruge energien herfra til at dække den strøm (driftsomkostninger) varmepumpen bruger.

 

Prisforskel mellem fjernvarme og varmepumper

Omkostningsforskellen mellem fjernvarme og varmepumper kan være betydelig over tid. Mens fjernvarme umiddelbart kræver mindre investeringer og virker ligetil, kan driftsomkostningerne være højere og mindre forudsigelige. Varmepumper giver lavere løbende omkostninger og store besparelser i det lange løb, især med stigende elpriser, men kræver ofte en højere start investering.

 

Så er du klar til vælge mellem fjernvarme og varmepumpe

Valget mellem fjernvarme og en varmepumpe i Danmark afhænger af individuelle omstændigheder, herunder dit budget, fokus på vedvarende energi og specifikke opvarmningsbehov. Mens fjernvarme tilbyder enkelhed og pålidelighed, giver varmepumper effektivitet og potentielle omkostningsbesparelser, hvilket stemmer overens med Danmarks mål for vedvarende energi. 

I sidste ende vil en omhyggelig evaluering af disse faktorer forhåbentlig kunne hjælpe dig med at træffe et valg, der passer bedst til jeres behov og værdier.

Har du behov for yderligere vejledning, så er du altid velkommen til at kontakte os. Vi kan også lave en energiberegning, som kan give et estimat af den energibesparelse, du vil få ved skift til en varmepumpe.

Ofte stillede spørgsmål om Fjernsvarme vs. Varmepumpe

Det afhænger af, om der er tilslutningspligt til fjernvarme i dit område. I mange kommuner har boliger tilslutningspligt, hvilket betyder, at du som udgangspunkt fortsat skal betale faste fjernvarmeafgifter – også selvom du installerer en varmepumpe. I områder uden tilslutningspligt kan du frit vælge varmepumpe, forudsat at lokale krav overholdes. Det anbefales altid at tjekke kommunens varmeplan og fjernvarmeselskabets vedtægter, før du træffer beslutningen.

Boligens energimærke har stor betydning. Varmepumper fungerer bedst i velisolerede huse (typisk energimærke A–C), hvor der er lavt varmebehov og mulighed for lav fremløbstemperatur. I dårligt isolerede boliger kan fjernvarme være mere stabil og økonomisk, medmindre huset efterisoleres først. Energistyrelsen anbefaler, at man vurderer efterisolering, før man investerer i en varmepumpe i ældre boliger.

Driftsøkonomien for en varmepumpe afhænger direkte af elprisen. Når elprisen er lav, er varmepumper meget konkurrencedygtige – især fordi de typisk leverer 3–4 gange så meget varmeenergi som det elforbrug, de bruger. Fjernvarmepriser er derimod mere stabile, da de reguleres og ofte baseres på lokale produktionsforhold. Derfor er varmepumper mere følsomme over for prisudsving, mens fjernvarme giver større budgetsikkerhed. 

Nej, det afhænger af lokale energikilder. I områder hvor fjernvarmen hovedsageligt produceres på biomasse, affald eller overskudsvarme, kan fjernvarme have et lavt CO₂‑aftryk. I områder med ældre fjernvarmeanlæg eller lange ledningsnet kan varmepumper være mere klimavenlige – især når de drives af grøn el. Det danske elsystem bliver stadig grønnere, hvilket forbedrer varmepumpers klimaprofil år for år.

Fjernvarme kræver meget lidt vedligehold i boligen, da varmen produceres centralt, og anlægget typisk består af en varmeveksler. En varmepumpe kræver derimod løbende service – som regel ét årligt eftersyn – for at sikre effektiv og problemfri drift. Vedligeholdelsesomkostninger bør derfor indregnes i den samlede økonomi ved valg af varmepumpe.

Ja, i nogle boliger anvendes hybridløsninger, hvor en varmepumpe suppleres med fjernvarme, typisk til spidsbelastning eller varmt brugsvand. Det kan give fleksibilitet og reducere energiforbruget, men kræver avanceret styring og er ikke tilladt eller relevant i alle fjernvarmeområder. Løsningen vurderes altid individuelt og skal godkendes af det lokale fjernvarmeselskab.