Sammenligning af varmepumper

Begrebet varmepumpe dækker over pumper som kører på vedvarende energi fra eksempelvis jorden eller vinden. Disse pumper kan bruges til at opvarme dit hus og vand. Herunder kan du læse om, hvornår det kan betale sig at investere i en varmepumpe.

Lighederne mellem de forskellige varmepumper

Som navnet antyder, genererer varmepumper varme. Energien som varmepumpen får fra eksempelvis jorden eller vinden, bruges til at få et kølemiddel til at koge. Dette genererer et tryk. Ligesom ved en luftpumpe. Uanset hvilken energikilde systemet benytter sig af, er køleprocessen kernen i  en varmepumpe. Før varmen kan blive den ønskede temperatur, bliver den kanaliseret ind i en varmeveksler, hvor kølevæsken flyder. Grundet kølevæskens egenskaber fordamper kølevæsken ved lav temperatur. Den genererede varme er for lav til at bruge, til opvarmning af din bolig eller varmt vand. Derfor er det nødvendigt med en strømdreven kompressor, denne hæver temperaturen.Ønsker du en mere detaljeret beskrivelse af hele processen, kan du læse mere i afsnittet om, hvordan varmepumper fungerer. Funktionsweise der Wärmepumpe.

 

Forskellige varmepumper

Som nævnt i starten, kan en varmepumpe udtrække varme ikke kun fra den omgivende luft, men også fra jorden.

 

Luft som varmekilde

Luftvarmepumper er blandt de mest populære varmepumper. Dette skyldes den enkle og hurtige installation samt de relativt lave investeringsomkostninger. En luft-vand-varmepumpe udtrækker varme fra luften udenfor og hæver den til den ønskede temperatur gennem køle- cyklussen. Afhængigt af modellen kan enhederne enten installeres udenfor eller indenfor.

I tilfælde af, at den er installeret udenfor, er kølekredsløbet helt installeret i varmepumpen. Den producerede varmeenergi transporteres ind i din bolig med opvarmningsvand.

I delte varmepumper adskilles kølekredsløbet. Varmen transporteres gennem kølemiddel ledningen ind i boligen, hvor fordamperens varmeveksler er placeret. Som et resultat er udendørs enheden garanteret frostsikker, selv i tilfælde af strømafbrydelse.

En særlig form for luft-vand-varmepumpen er den såkaldte udblæsnings-varmepumpe. I stedet for udeluften bruger denne varmepumpe den varmere udluftningsluft fra værelserne. Dette betyder, at kompressoren skal arbejde mindre for at nå de ønskede temperaturer. Imidlertid er luftmængden normalt begrænset. Som regel bruges de til meget små opvarmningsbelastninger.

Jordvarme som varmekilde

Sammenlignet med luften er jordvarme energi (også kaldet geotermisk energi) relativt høj fra en bestemt dybde. Varmen eller energien er konstant selv om vinteren, på trods af at det øverste lag af jorden allerede er islagt. Jordvarmepumper fungerer meget effektivt og opnår COP-værdier på op til 5,0.

Der er dybest set to metoder at vælge imellem for at få jordvarme energi: På mindre arealer er geotermiske prober ideelle. Disse er indlejret lodret eller diagonalt gennem huller og udtager varme fra jorden i en dybde på 40 til 100 meter. Som et alternativ til geotermiske prober har geotermiske samlere kun brug for en lav dybde på ca. en til to meter, dvs. under frostsgrænsen. På grund af deres vandrette og store installation kræver de markant mere plads. Du kan finde ud af, hvordan varmeudvindingen ser ud i detaljer her: Funktionsweise der Sole-Wasser-Wärmepumpe.

Grundvand som varmekilde

Grundvand er også en fremragende varmekilde, der leverer konstant høje temperaturer året rundt. To brønde kræves for at generere varme. For at vand-vand-varmepumpen skal fungere effektivt, skal grundvandsammensætningen og mængden af ​​vand opfylde minimumskrav. Grundejeren har brug for officiel godkendelse for at opføre brøndsystemet.

Im Wärmepumpen-Vergleich darf die Eisheizung nicht fehlen, deren Energiequellen hier dargestellt werden

Erdwärme, Luft und Sonneneinstrahlung als Wärmequelle

Eine besondere Form der Wärmepumpe stellt der Eis-Energiespeicher dar. Er arbeitet mit hoher Effizienz, da er die drei Energiequellen Umgebungsluft, Erdwärme und solare Strahlung miteinander kombiniert.

Ein Eis-Energiespeicher besteht aus einer Betonzisterne ohne Isolierung, die mit Wasser gefüllt ist. Darin befinden sich Spiralen aus Leitungen, in denen ein Frostschutzmittel zirkuliert. Das Wasser dient als primäre Wärmequelle und wird gezielt vereist und abgetaut. Neben der im Erdreich verborgenen Wärme unterstützt ein Solar-Luftabsorber den Abtauprozess aktiv. Wie dieser Vorgang in den einzelnen Schritten aussieht, erklärt der Abschnitt Eis-Energiespeicher.

Hvilken varmepumpe passer til dit hus?

Når man spørg om, hvilken varmepumper man bør overveje, er det varmekilden man skal overveje. For mens luft-vand-varmepumper kan bruges næsten overalt, er driften af ​​en saltvand-varmepumpe ikke altid lige fornuftig - og/eller tilladt. Boring er nødvendig for at fastgøre de geotermiske prober. I princippet er dyb boring underlagt grundejerforeningens bestemmelser, muligvis kommunens bestemmelser og skal derfor rapporteres til den ansvarlige myndighed.

Das gilt auch für Erdsonden für Sole-Wasser-Wärmepumpen, weshalb der Einsatz einer solchen Anlage nicht für jedes Haus geeignet ist. Neben der Wärmequelle ist auch wichtig zu schauen, welches Heizsystem verbaut ist. So eignen sich etwa Hybridwärmepumpen besonders gut für Heizkörperheizungen mit höheren Temperaturen.

Eis-Energiespeicher als Alternative zu Sole-Wasser-Wärmepumpen

Wollen Hausbesitzer trotz fehlender Bohrgenehmigung die Vorteile einer Sole-Wasser-Wärmepumpe dennoch nutzen, können sie auf Erdflächenkollektoren ausweichen. Für ihre Verlegung muss aber ausreichend freier Platz vorhanden sein. Wie groß die Fläche genau sein muss, hängt unter anderem von der Bodenbeschaffenheit und natürlich vom Wärmebedarf des Hauses ab. Als Faustregel gilt, dass die Kollektorfläche eineinhalb bis doppelt so groß sein sollte wie die zu beheizende Wohnfläche. Des Weiteren sollte die Kollektorfläche nicht überbaut werden, damit sich die Erde mithilfe der Sonne und des Regens schneller regenerieren kann.

Alternativ zu Flächenkollektoren können Verbraucher auch zu Grabenkollektoren greifen, die aufgrund ihrer Konstruktion eine wesentlich höhere Entzugsleistung je Quadratmeter erzielen. Als dritte Option bietet sich ein Eis-Energiespeicher an. Für die Aufstellung benötigt dieser eine Fläche von etwa vier Quadratmetern und eine Tiefe von ebenfalls vier Metern. Eine behördliche Baugenehmigung ist hierfür nicht erforderlich. Somit ist der Eis-Energiespeicher eine gute Alternative zu einer klassischen Erdsondenanlage.