Myter og fakta om varmepumper - er det værd at investere?

Begrebet "grå energi" beskriver det energiforbrug, der er forbundet med et produkt i løbet af dets levetid - fra produktion og brug til bortskaffelse. Kritikere hævder, at moderne varmepumper klarer sig særligt dårligt her, på grund af deres mange komponenter og kølemidlerne.

Det første punkt gælder for alle centralvarmesystemer: Uanset om der bruges en varmepumpe eller et gasfyr til at generere varme, er der altid brug for rør, pumper og varmeflader til at distribuere termisk energi og overføre den til hjemmet.

Kølemidler er et meget reelt kritikpunkt - især de tidligere meget anvendte fluorholdige kulbrinter (F-gasser), som R-410A, der er 2088 gange mere skadelig for klimaet end den samme mængde CO₂. Det gælder dog kun, hvis det slippes ud i atmosfæren. Da varmepumper er lukkede systemer, sker dette ikke, hvis de bortskaffes korrekt. Det er også vigtigt at bemærke, at den såkaldte F-gas forordning forbyder skadelige kølemidler.

Varmepumper fungerer på basis af en teknisk proces, der ikke bruger nogen forbrænding. De kræver kun energi og elektricitet, og udleder derfor ikke selv drivhusgasser eller forurenende stoffer.

Grøn elektricitet kan bruges til energieffektiv varmepumpedrift. Varmepumper skader ikke miljøet - faktisk er det modsatte tilfældet. Det skyldes, at der som regel kun kræves én kilowatt-time elektrisk energi til at generere tre eller flere kilowatt-timer varme. Andre elektriske varmesystemer arbejder med en effektivitet på "kun" 100 procent og leverer omkring en kilowatt-time varme for hver kilowatt-time elektricitet.

Varmepumpesystemer er ikke lydløse. Det gælder især for luft til vand-varmepumper, som bruger en ventilator til at trække udeluft ind, hvorfra varmen udvindes. Men med moderne systemer som Vitocal 250-A fra Viessmann er støjen næsten ikke til at høre. Disse genererer et støjniveau på kun 35 dB(A) i en afstand af fire meter, hvilket kan sammenlignes med en stille hvisken. Optimalt indstillet og justeret, er der ingen forstyrrende effekter.

I dag kan de fleste materialer bortskaffes korrekt eller endda genanvendes. Det gælder både den anvendte plast, de metalliske materialer og de elektriske komponenter. Det samme gælder for mange kølemidler, som ofte kan genanvendes. Hvis det ikke er muligt, destrueres de professionelt og omdannes til termisk energi.

Dette udsagn er delvist sandt. Tidligere generationer af varmepumper, klimaanlæg og køleskabe brugte ofte kølemidler med et højt GWP (global warming potential), den faktor, hvormed et stof er mere skadeligt end den samme mængde CO₂. Men moderne systemer bruger naturlige kølemidler som f.eks. propan (R-290). Det har et GWP på tre og er derfor langt mere bedre end R-410A, som blev brugt meget før i tiden, og som har en GWP-værdi på over 2000.

Dette udsagn er også delvist sandt. Propan (et naturligt kølemiddel med R-nummeret R-290) er f.eks. et brandfarligt stof, der skaber en eksplosiv atmosfære, når det kombineres med atmosfærisk ilt. Kølekredsløb er dog lukkede og fyldes under alle omstændigheder med meget små mængder kølemiddel. Viessmann Vitocal 250-A indeholder for eksempel kun 1,2 kg propan. Det er betydeligt mindre end en typisk 11 kg gasflaske til grill og udgør stort set ingen fare.

Det er ikke rigtigt. Alle, der ansøger om en hustilslutning, skal angive den nødvendige elektriske effekt. Det samme gælder ved eftermontering af varmepumper, hvis de overskrider en vis effektgrænse. Netoperatørerne bruger oplysningerne til at kontrollere deres egen kapacitet, før de accepterer tilslutningen. Strømafbrydelser forårsaget af installation af varmepumper alene er derfor stort set umulige.

Varmepumper er intelligente elforbrugere, der kan styres meget fleksibelt. Det gør det muligt for dem at omdanne elektrisk energi til varme i tilfælde af overforsyning af elektricitet og lagre den decentralt i hjemmet, måske i vandtanke eller direkte i bygningskonstruktionen - for eksempel med gulvvarme. Hvis der er mangel på strøm på grund af høj belastning eller lav energiforsyning, kan leverandørerne midlertidigt slukke for varmepumperne. For at overvinde "spærretiderne" sørger styresystemerne for, at lagerenhederne fyldes op på forhånd, så husene ikke efterlades kolde. Tilsluttede husstande får ofte mere fordelagtige elpriser, og den høje grad af fleksibilitet er en stor fordel for vores elnet.

For at en varmepumpe skal kunne betale sig, skal den levere en masse varmeenergi med en lille mængde elektricitet. Derfor skal varmekildens og varmesystemets temperaturer være tæt på hinanden. Varmekildens temperatur afhænger af typen af varmepumpe (luft eller jord) og kan kun påvirkes i begrænset omfang. Temperaturen i varmesystemet - fremløbstemperaturen - afhænger imidlertid ikke kun af isoleringsstandarden, men også og især af varmefladerne. Jo større disse er, jo mere varme kommer der ind i boligen ved lave varmtvandstemperaturer - en af grundene til, at gulvvarmesystemer giver gunstige betingelser. I mange ældre bygninger kan en varmepumpe dog fungere effektivt, hvis man blot udskifter nogle få radiatorer. Det er ofte en hurtig opgave og betydeligt billigere end en dyr totalrenovering.

Sådan er virkeligheden ikke. Selvom det er sandt, at dette varmesystem ikke er egnet i alle tilfælde, kan varmepumper drives effektivt i nogle ældre bygninger. Som forklaret i det foregående afsnit, er et par nye radiatorer ofte alt, hvad der skal til, for at skabe de rette betingelser.

Det er endnu en myte, som gang på gang er blevet modbevist i praksis. For eksempel kan et lejlighedskompleks opvarmes med en stor varmepumpe eller et kaskadesystem. I et kaskadesystem kobles flere varmepumper sammen for at forsyne en bygning med varme. Et intelligent styresystem tænder og slukker for de forskellige varmegeneratorer, alt efter hvor meget varme der er brug for på et givet tidspunkt.

Det er en myte, for dette moderne varmesystem kan pålideligt opnå høje fremløbstemperaturer. Tag f.eks. højtemperaturvarmepumper, som komprimerer kølemidlet mere end normalt. De bringer fremløbstemperaturen op på over 70 grader celsius og er velegnede til ældre bygninger, der har gennemgået lidt renovering, samt erhvervslokaler. Om teknologien kan betale sig i det konkrete tilfælde, afhænger af mange faktorer, som kan afklares i forbindelse med en individuel konsultation.

Da større varmeflader overfører mere varme til rummene, er det en fordel at have et områdevarmesystem på plads, såsom gulvvarme. Men det er på ingen måde den eneste løsning. Store radiatorer giver også gode resultater i praksis. Endnu bedre er specielle varmepumpekompatible radiatorer, der er udstyret med små ventilatorer for at sikre en høj effekt også ved lave fremløbstemperaturer.

Denne myte høres ofte i forbindelse med, hvordan luft til vand-varmepumper fungerer, da de bruger energi fra luften til opvarmning. Effektbehovet stiger, når det er meget koldt udenfor, og kritikere antager, at effekten måske ikke er tilstrækkelig. Men det er ikke tilfældet med individuelt tilpassede varmesystemer. De har tilstrækkelige reserver til at opretholde en behagelig temperatur i hjemmet på meget kolde dage.

Dette gælder ikke for alle varmepumpesystemer. Selvom systemets effektivitet kan falde, når udetemperaturen falder, kan man stadig opnå en effektivitetskoefficient på tre eller deromkring, selv ved temperaturer omkring frysepunktet. Det betyder, at varmepumpen leverer omkring tre kilowatt-timer varmeenergi med én kilowatt-time elektricitet. Se databladet for det pågældende varmesystem for at få oplyst ydelseskoefficienten under forskellige forhold.

Varmepumper fungerer ligesom køleskabe og klimaanlæg. De er opbygget af de samme komponenter og har været i praktisk brug i mange år. Viessmann lancerede endda det første varmesystem af denne type tilbage i 1978. Det afkræfter påstanden om, at teknologien er ny og uudforsket.

Varmepumpens effektivitet afhænger af mange faktorer - ikke kun temperaturforholdene, men også varmesystemets egenskaber og brugernes vaner. Det er derfor ikke muligt at give alment gyldige værdier. Forskellige detaljer i databladene for varmeapparaterne hjælper dog med at give et realistisk billede. Det drejer sig bl.a. om COP (Coefficients of Performance) ved forskellige temperaturer og SCOP (Seasonal Coefficients of Performance) ved forskellige sæsonbetonede forhold. Sidstnævnte beskriver den gennemsnitlige ydeevnekoefficient over et år og kan sammenlignes med den sæsonbestemte ydeevnefaktor. Da de lokale forhold varierer meget, er det kun muligt at bestemme standardiserede værdier. Disse kan bruges som grundlag for individuelle konsultationer for at fastslå, om teknologien er umagen værd i et specifikt tilfælde.

Uden at kende bygningen og de lokale forhold er det ikke muligt at udtale sig om el- og varmeomkostningerne, da de afhænger af mange individuelle faktorer. Hvis forholdene er gunstige, vil varmesystemet fungere med en høj sæsonmæssig ydelsesfaktor. Det vil kræve en mindre mængde elektricitet for at levere tilstrækkelig varme og reducere varmeomkostningerne.

Tendensen til fleksibilisering på elmarkedet vil også bidrage til dette. Leverandørerne vil i fremtiden sælge elektricitet til svingende priser. Overskydende produceret elektrisk energi vil være særligt billig. I fremtiden vil varmepumper kunne bruge dette til at opbygge en varmereserve og trække mindre elektricitet fra nettet på tidspunkter, hvor det er dyrere. Det vil andre varmesystemer ikke kunne gøre.