Inkl. integration af solvarmeshunt, som øger effektiviteten af den producerede solenergi, da lavtemperatursproduktion kan udnyttes 100 %.
Nyt solvarmeanlæg klar til at levere fjernvarme på Föhr
Det nye solvarmeanlæg er et led i energiselskabet, Energiegenossenschaft Föhr eG, plan for at bruge endnu mere vedvarende energi til at levere varme til deres fjernvarmekunder i byen Oldsum.

Et nyt, stort solvarmeanlæg på Föhr står klar til at levere over en gigawatt-time varme årligt og markant reducere byen Oldsum’s CO2-udledning fra juni 2025. Turn-key projektet dækker 3.076 m² med solfangere, som bidrager til øens fremtidige energiforsyning. Et valg som sikrer forudsigelige omkostninger i de næste 30 år for kunderne i Oldsum.
Byggeriet af endnu et stort solvarmeanlæg på den tyske ø Föhr begyndte i starten af februar 2025. Energiselskabet, Energiegenossenschaft Föhr eG, fortsætter hermed sine bestræbelser på at gøre den populære ferieø endnu mere bæredygtig.
Highlights fra projektet
-
Levering af over 1 GWh varme årligt -
3.076 m² solfangerareal -
Vil dække 23% af varmeforbruget med vedvarende energi -
500 m³ buffertank -
Solfangermodel: 100-F XF13 -
Præfabrikeret teknikbygning til hydraulik- og styresystemer
Storstilet projekt for mere vedvarende energi
Föhr, kendt for sin smukke natur og som et populært turistmål i Slesvig-Holsten, Tyskland, fokuserer i stigende grad på vedvarende energikilder. Som et supplement til øens nuværende initiativer for vedvarende energi, vil et nyt og yderst moderne solvarmeanlæg markant udbygge Föhrs kapacitet og samtidig reducere CO2-udledningen.
Föhrs ø-placering giver ideelle betingelser for solvarme, da solindstrålingen er over gennemsnittet. Fjernvarmesystemet, baseret på solvarme, er designet til at producere mere end en gigawatt-time (GWh) varme om året. Dette svarer til en andel af vedvarende energi Pumpestpå over 23% af energiselskabets samlede varmeforbrug. Solfangerne i solvarmeanlægget dækker et samlet areal på 3.076 m².
Projektet omfatter:
Buffertanken er med til at øge størrelsen af den CO2-neutrale produktion, da solenergien produceret om dagen, kan gemmes til om natten.
Den tekniske bygning ndeholder pumpestation, varmeveksleren og styresystemet. Leveret fuldt udstyret, hvilket sikrer høj kvalitet og hurtigt installation.
Anvendelse af solvarme er stigende
Fra juni 2025 vil anlægget være i fuld drift og bidrage til en betydelig reduktion af Föhrs CO2-udledning. Systemet er allerede det tredje solvarmeanlæg, der tages i drift af Viessmann Climate Solutions i Tyskland i juni 2025.
Opførelsen af solvarmeanlæggene og andre planlagte projekter viser, at anvendelsen af solvarme som varmekilde hos fjernvarmeselskaber er voksende.
Fremtiden byder på mange besparelser
Ved at producere fjernvarme fra vedvarende energikilder, sparer energiselskabet mange tons CO₂-udledninger hvert år. En anden fordel ved projektet er de mere forudsigelige priser. Dette nye fjernvarmeprojekt vil gøre det muligt for Energiegenossenschaft Föhr eG at dække en stor del af sit årlige varmeforbrug i de næste 30 år og beregne omkostningerne på forhånd.
Viessmann Deutschland GmbH er ansvarlig for implementering og opførelse af det nøglefærdige anlæg. Virksomheden er en del af Viessmann Climate Solutions, som tilhører Carrier Global Corporation (NYSE: CARR), en global leder inden for intelligente klima- og energiløsninger.