Anmod om rådgivning nu
Private Viessmann-Partnere
District heating
Solar

Udvidelse af solvarmeanlæg hos Ærøskøbing Fjernvarme

På Ærø har Ærøskøbing Fjernvarme valgt at udvide deres eksisterende solvarmeanlæg med 1.620 m² solfangere fra Viessmann, som kan levere yderligere 700 MWh solvarme om året til kunderne i Ærøskøbing.

på billedet ses Ærøskøbing Fjernvarmes solvarmeanlæg på oven
Solvarmeanlægget hos Ærøskøbing Fjernvarme er blevet udvidet med 1.620 m² solfangere, Vitosol 100-F XF-13.

Solvarmeanlægget i Ærøskøbing:

Eksisterende anlæg på 7.090 m², etableret i 1998, udvidet af flere omgange
Solfangerareal: Udvides med 1.620 m²
Forventet idriftsættelse: Juni 2024
Det nuværende anlægsproduktion forventes øget fra 3.000 MWh til 3.700 MWh
Antal standardhuses årlige behov dækket af solvarme: 204 huse (18,1 MWh/år)
Andel af varmebehov dækket af solvarme: > 25 %
Forventet levetid: > 25 år
Solfangermodel: Vitosol 100-F XF-13 fra Viessmann (samme platform som Arcon-Sunmark’s HT-Solfanger, som i forvejen er installeret på værket).

Tre hurtige spørgsmål til projektlederen

Hvorfor benytter Ærøskøbing Fjernvarme sig af solvarme?

Solvarme er den eneste form for varmeproduktion som er gratis. Solvarme dæmper volatiliteten fra andre brændsler og giver en del af varmeproduktionen, som værket kan stole på hvad koster. Det er derfor en stabil varme, som er med til at holde prisen nede for Ærøskøbing Fjernvarme.

Hvad er fordelene ved at kombinere solvarme og biomasse?

Solvarme og biomasse supplerer hinanden rigtigt godt. I Ærøskøbings tilfælde, kan solen forestå 100 % af produktionen i sommermånederne og det giver dermed værket mulighed for at forlænge levetiden for de nuværende kedler, samt servicere dem i ro og orden i denne periode.  

Hvordan er projektet forløbet?  

Efter vi havde vundet udbuddet, startede vi med et par afstemningsmøder med kunden, hvorefter vi, efter en kort ventetid på rørsystemet, kunne igangsætte anlægsarbejdet. Det har ca. taget 6 uger siden vi gik i jorden til vi forventer at aflevere. Vi har gjort dette mange gange sammen med vores gode partnere.  

Ærøskøbing Fjernvarme

Ærøskøbing Fjernvarme er et af de førende fjernvarmeselskaber indenfor bæredygtig produktion af fjernvarme. Det ses tydeligt ved deres gentagne udvidelser af solvarmeanlægget, samt ved brugen af bæredygtigt halm og træpiller, som primær varmekilde.  

Udover omtanke for miljøet, gør Ærøskøbing Fjernvarme også alt hvad de kan for at give deres kunder den bedste og mest stabile pris. Ærøskøbing Fjernvarme er et af Danmarks billigste værker, og de kæmper hele tiden for at være med på energiomstillingen. Her er solvarme med til at dæmpe volatiliteten, som de indkøbte brændsler bringer værket.  

Fremtidssikret varmeproduktion

Ærøskøbing Fjernvarme har for nyligt opdateret deres SRO-anlæg og er i gang med at etablere en ny og større akkumuleringstank, som kan være med til at hjælpe dem udnytte solvarmeanlægget bedst muligt, til fordel for kunderne.

Vi hos Ærøskøbing Fjernvarme er rigtigt godt tilfredse med valget af leverandør til vores udvidelse. Det var et stærkt ønske fra os, at det var den samme type solfanger, som tidligere blev produceret i Skørping hos Arcon-Sunmark, som skulle bruges til udvidelsen. Heldigvis har Viessmann kunnet tilbyde denne løsning, samt uden problemer opfyldt resten af vores krav.Sammen er vi kommet frem til en god løsning, hvor vi endte med at tilføje flere solfangere til kontrakten, så nu udnyttes arealet til fulde.”
Peter Graversen - Driftleder på Ærøskøbing Fjernvarme

  

Solvarmeanlægget hos Ærøskøbing Fjernvarme

Relaterede referencer

solvarmeanlægget i lemgo set fra oven
District heating
Solar

Solvarmeanlæg til fjernvarme i Lemgo

I Lemgo, Tyskland, har fjernvarmeleverandøren Stadtwerke Lemgo GmbH udvidet deres produktionsportefølje med et solvarmeanlæg fra Viessmann, som leverer 3,3 GWh solvarme om året.

Læs mere
Luftfoto: Marco Polo tårn i Hamborg
Residential
Solar

Marco Polo tårn i Hamborg

I Marco Polo Tower leveres varmt vand til den 55 meter høje bygning via et solvarmeanlæg fra Viessmann med Vitosol 200-T solfangere, der dækker et samlet areal på 180 kvadratmeter.

Læs mere
Circle K Herlev Hovedgade
Commercial
Solar

Circle K Herlev Hovedgade

Udover at være én af Circle K’s nyeste butikker med kun lidt over 6 måneder på bagen, så er butikken også det nyeste og første skud på stammen af Circle K-butikker til at udnytte jordens naturlige ressourcer. For på taget af butikken er monteret hele 72 solcellepaneler fra Viessmann A/S.

Læs mere
Rosenstein-kvarteret i Stuttgart
District heating
Air
Electricity
Gas

Rosenstein-kvarteret i Stuttgart

Rosenstein-kvarteret i Stuttgart har et imponerende, fremtidsorienteret varme-, køle- og elkoncept med fokus på sektortilknytning. Den anvendte teknologi omfatter en stor varmepumpe, et kraftvarmeværk og et solcelleanlæg.

Læs mere
Det tyske miljøagentur i Dessau: Vitosol 200-T.
District heating
Solar

Foederalt miljøagentur i Dessau

For den kommunale bygning i Dessau var fokus på høj energieffektivitet. Arkitekterne og konstruktørerne valgte et af Tysklands største solvarmeanlæg med 115 Vitosol 200-T rørkollektorer.

Læs mere
Palm Island Dubai
Commercial
Residential
Gas
Solar

Palm Island "The Palm Jumeirah" i Dubai

På Palm Jumeirah forsyner Vitosol 200-F solfangere 14 lejlighedsbygninger med varmt vand, mens tre Vitocrossal 300 kedler opvarmer swimmingpoolen og hammam på luksushotellet "Ottoman Palace".

Læs mere