Ventilationsanlæg - bedre komfort og beskyttelse af boligen
Anmod om rådgivning nu
Foto: © Suriya KK / Shutterstock.com
Et ventilationsanlæg sørger primært for den nødvendige udskiftning af luft i boligen. Dette er nødvendigt af flere årsager: For konstant at opretholde en god luftkvalitet og for at øge komforten i boligen. Når alt kommer til alt, hænger luftkvalitet og livskvalitet sammen.
Udover det sundhedsmæssige aspekt har ventilation en anden vigtig funktion. I hverdagen opstår der på forskellige måder fugt i hjemmet, som skal fjernes, for at undgå fugtskader og skimmeldannelse.
Produkter
Behageligt indeklima og beskyttelse mod fugt ved hjælp af ventilationsanlæg
I de seneste år har strengere krav i bygningsreglementet ført til at boliger isoleres mere og mere grundigt, når der opføres nye huse og lejligheder. Samtidigt har et stort fokus på energirenoveringer ført til efterisolering og udskiftning af vinduer, i de eksisterende boliger. Anvendelsen af nye bygge- og isoleringsmaterialer ved nybyg og energirenovering resulterer i en meget tæt klimaskærm. Specielt ved energirenoveringer, hvor der efterisoleres og skiftes vinduer, kan man risikere at der ikke længere vil være et tilfredstillende luftskifte i boligen. Dette kan i værste tilfælde føre til ophobning af fugt og Co2 i boligen, og dermed føre til et dårligt indeklima.
Balanceret ventilation giver et behageligt indeklima
Et tilstrækkeligt luftskifte er en nødvendighed for sundhed og trivsel, samt for at beskytte bygningens konstruktion. Løsningen på problematikken er et ventilationsanlæg: Et ventilationsanlæg sikrer det nødvendige luftskifte og regulerer ophobning af fugt i de enkelte rum. Et korrekt dimensioneret ventilationsanlæg forhindrer dannelse af mug og fugtskader, samt sikrer et kontrolleret luftskifte med filtreret luft udefra, der dermed sikrer et behageligt indeklima.
Med balanceret ventilation suges den brugte luft ud af fugtige rum, som badeværelse, køkken og toiletter, og erstattes af frisk luft, der blæses ind i stue og soveværelser. Dette sikrer en god luftkvalitet i boligen og reducerer risikoen for fugt og skimmelvækst. Der ophobes ca. 15 liter fugt i en gennemsnitlig familebolig i døgnet. Fugten kommer eksempelvis fra madlavning i køkken, badeværelset og udledning af Co2 fra planter. I ældre bygninger uden korrekt lufskifte, kan denne fugt kondensere på kolde dele af væggene og potentielt danne skimmevækst.
Tidligere var denne problemstilling ikke så aktuel, da man med naturlig ventilation gennem utætte døre og vinduer havde et tilstækkeligt luftskifte, til at komme af med fugten, der ophobede sig i bygningerne. Men med de nye bygningskrav og energirenoveringer af eksisterende boliger, er sådanne lækager ikke længere til stede. Det er derfor en nødvendighed, for at undgå fugtskader og dårlig indeklima i tætte bygninger, at man investerer i et ventilationsanlæg.
Lovpligtige bestemmelser om ventilation i bygninger
Strengere regler for nybyg af huse og lejligheder har ført til, at boligerne har gjort et betydeligt fremskridt med hensyn til energibesparelser og effektivitet, i de seneste år. Mens en eksisterende bygning stadig har et gennemsnitligt energiforbrug på over 200 kilowatttimer (kWh) pr. kvadratmeter pr. år, er tallet for nye bygninger mindre end en tredjedel. Det årlige energibehov henviser til den opvarmningsenergi, der skal bruges, hvor der samtidig tages højde for tab, som følge af overførslen af energi og ventilation.
Bygningsreglementet foreskriver et min. luftskifte i boliger på 0,3 liter pr sekund. Hvorledes dette luftskifte genereres er dog kun indirekte foreskrevet. Tidligere, før 2008, blev dette luftskifte ofte generet af naturlig ventilation gennem utætte døre og vinduer, samt åbning af samme. I de nyere bygningsreglementer er der dog sket en ændring, her foreskrives en min. varmegenvinding på 80%, hvilket indirekte betyder et balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding på min 80 %. Yderligere er der krav til det elektriske optag for boligventilationsanlægget. Denne værdi kaldes SEL værdien. Der er dog snak om en værdi, som både anlægget og den udførte dimensionering i fællesskab skal overholde.
Fra 1. Januar 2016 blev det et lovkrav at alle boligventilationsanlæg skulle energimærkes efter den velkendte skala, som forbrugere allerede kender fra eksempelvis køleskabe. Dette blev indført i hele EU, og installatører skal nu oplyse forbrugere om dette energimærke, i forbindelse med tilbud og salg.
Hvordan fungerer mekanisk boligventilation?
Eksperter skelner primært mellem naturlig og mekanisk eller kontrolleret mekanisk ventilation (CVC). Vinduesventilation er en af de mest kendte og ældste former for naturlig eller fri ventilation. Der findes også spalteventilation, tagventilation og skaktventilation. Ventilationsprocessen er muliggjort af naturlige kræfter som f.eks. trykforskelle mellem indendørs og udendørs luft, termisk opstrømning og sidst men ikke mindst vinden. I mange bygninger er den naturlige ventilation imidlertid ikke tilstrækkelig for at sikre fugtbeskyttelse.
Det er her, mekanisk ventilation kommer ind i billedet, som fungerer uafhængigt af ydre påvirkninger og brugere. I denne forbindelse skal fire begreber, der spiller en vigtig rolle for funktionen, forklares:
- Udendørs luft: Dette henviser til den friske udeluft, der strømmer til apparatet eller suges ind.
- Tilluft: Efter at udeluften har passeret apparatet, sendes den videre til rummene som tilluft.
- Fraluft: Dette er den luftmængde, der befinder sig i rummet, og som strømmer til apparatet eller aktivt suges ind under ventilationsprocessen.
- Udsugningsluft: Når udsugningsluften har passeret ventilationsanlægget og er kommet udendørs, kaldes den for udsugningsluft.
Ved kontrolleret mekanisk ventilation skelnes der generelt mellem centrale og decentrale ventilationsanlæg. Afhængigt af anvendelsesområdet har begge systemer deres individuelle fordele. Begge er i stand til at genvinde varme og dermed reducere ventilationsvarmebehovet betydeligt. En grundlæggende forskel mellem ventilationssystemerne ligger i deres individuelle udformning. Hvilket ventilationssystem der i sidste ende er bedst egnet til hvilken bygning, kan afgøres ved hjælp af ekspertrådgivning.
Hvordan fungerer et centralt ventilationsanlæg?
I tilfælde af central mekanisk ventilation forsyner et enkelt apparat rummene med frisk luft. Til dette formål installeres et centralt ventilationsaggregat i væggen eller loftet. Ventilationen sker via et tilsluttet luftfordelingssystem, som normalt er skjult i gulv- eller loftskonstruktionen. I den mest enkle udformning har et sådanne ventilationssystem kun et udsugningssystem, der leder den forældede luft ud i det fri. Frisk luft trænger kun passivt ind i huset gennem utætheder, dørspalter, vinduespartier eller luftkanaler til det fri.
Alternativt kommer tilluften ind i tilluftsområder (stuer, børneværelser eller soveværelser) på den ene side, og fra luften trækkes fra fraluftsområder (køkken, badeværelse eller toilet) på den anden side. Centrale systemer anvendes hovedsageligt i nybyggeri, da der kræves en større planlægningsindsats. Men de kan også anvendes i ældre bygninger. I forbindelse med en modernisering kan systemet f.eks. placeres i et sænket loft.
Hvordan fungerer et decentralt ventilationsanlæg?
I modsætning til et centralt system forsynes hele boligarealet ikke af et enkelt apparat. I stedet anvendes flere ventilationsaggregater til at forsyne de enkelte rum med frisk luft. Enhederne er normalt monteret direkte i ydervæggen på de rum, der skal forsynes. Der er ikke behov for at installere luftkanaler. Derfor er decentrale ventilationsanlæg særligt velegnede til modernisering, da det eneste, der er nødvendigt, er et boret hul i ydervæggen og en strømforsyning. Men decentral mekanisk ventilation kan også installeres i et nybyggeri. Denne mulighed er især interessant i lejlighedsbyggerier (kun visse rum).
Det skematiske diagram viser, hvordan et ventilationsanlæg fungerer.
Afhængigt af konstruktionen skelnes der mellem kontinuerlig drift og push-pull-drift. Et ventilationsanlæg med push-pull-drift arbejder skiftevis i fra- og tilluftsfunktion. Der kræves to enheder med to vægåbninger til installation af et sådant system. De to enheder kommunikerer via en fælles styring. I systemer med kontinuerlig drift, strømmer begge luftstrømme gennem en enhed uden afbrydelse. Til installation af et sådant system kræves kun en vægåbning eller et boret hul.
Nærmere oplysninger om forskelle og ligheder mellem central og decentral ventilation findes i afsnittet Sammenligning af central og decentral mekanisk ventilation.
Mekanisk boligventilation med varmegenvinding
Varmegenvinding er en særlig egenskab ved kontrolleret mekanisk ventilation. Uanset om der er tale om et centralt eller decentralt anlæg, udvinder en indbygget varmeveksler varme fra den allerede opvarmede udsugningsluft og overfører den til den normalt koldere udeluft, der strømmer ind udefra. Udendørsluften behøver ikke at blive opvarmet i samme omfang, hvilket reducerer bygningens ventilationsvarmebehov betydeligt.
Hjertet i et ventilationssystem med varmegenvinding er varmeveksleren. Viessmann central ventilationsanlæg anvender kryds og tværs modstrømsvarmevekslere. Disse er konstrueret på en sådan måde, at udsugnings- og tilluft - adskilt fra hinanden af et antal polymerlag - strømmer forbi hinanden. Der sker ingen blanding af de to luftstrømme, og der overføres kun varme. For mange boligejere, der ønsker at købe et centralt mekanisk ventilationsanlæg, er denne funktion meget vigtig.
Entalpi-varmeveksleren er en kryds og tværs modstrømsvarmeveksler, der kan genvinde fugt fra udsugningsluften ud over varme. Dette opnås ved hjælp af en semipermeabel membran. Membranen lader kun fugt og varme passere igennem, mens lugt og snavs tilbageholdes. Brugen af en entalpi-varmeveksler er især nyttig om vinteren, når udeluften er relativt tør.
Hvad er fordelene ved kontrolleret mekanisk boligventilation?
For at opnå en konstant høj luftkvalitet, skal al luften i alle rum udskiftes hver anden til tredje time. Som allerede nævnt forhindrer den lufttætte klimaskærm i nye og moderniserede bygninger, at dette sker på naturlig vis. Den krævede luftskiftehastighed kan ikke garanteres via vinduesventilation, især ikke når beboerne ikke er hjemme. Mekanisk ventilation er derimod i stand til at forsyne rummene med tilstrækkelig frisk luft på alle tider af døgnet - uafhængigt af beboerne.
Klassisk ventilation gennem vinduer anses for at være ineffektiv, især hvis den anvendes forkert. Mange mennesker har en tendens til at lade vinduerne stå på klem i den tro, at varmen derfor ikke vil slippe ud af rummet. Det modsatte er imidlertid tilfældet. Varm indendørsluft slipper uhindret ud gennem vinduet. Dette resulterer i højere varmeudgifter. Kontrolleret mekanisk ventilation med varmegenvinding leverer lige så meget frisk luft som nødvendigt og genvinder samtidig værdifuld varmeenergi.
En undervurderet risiko ved forkert ventilation af en bolig er den utilstrækkelige fjernelse af fugt. I løbet af en dag fyldes indeluften med flere liters vand i form af vanddamp. I en husstand med fire personer produceres der dagligt op til 15 liter ved madlavning, brusebad, tørring af vasketøj eller vanding af blomster. Dette øger den relative luftfugtighed. Hvis den ikke fjernes, kan denne fugt kondensere på vægfladerne og dermed føre til skimmeldannelse - i værste fald med skader på bygningen til følge. Kontrolleret mekanisk ventilation fjerner fugten uafhængigt af brugeren og beskytter dermed bygningen og sikrer, at ejendommen bevarer sin værdi.
Billedet viser et komfur, et brusebad, en vaskemaskine og et anlæg for at illustrere, hvad og hvor meget vanddamp der produceres, som skal fjernes af et ventilationsanlæg. Der udledes op til 15 liter vand dagligt i en 4-personers husstand.
Andre fordele ved ventilation er, at der er indbygget filtre i ventilationssystemerne. På den ene side beskytter de systemet mod forurening, på den anden side filtrerer de partikler fra udeluften og beskytter dermed beboerne. Til allergikere findes der pollenfiltre.
Et ventilationssystem bringer frisk udeluft ind i tilluftsområderne og fjerner samtidig forældet luft fra udsugningsområderne. Udover de konstante luftskift, kommer der ikke ubehagelige lugte fra udsugningsområderne ind i boligen.
En anden fordel ved kontrolleret mekanisk ventilation bliver særlig tydelig når den er placeret ved siden af en travl vej, hvor der er meget støj og luftforurening. Hvis vinduerne forbliver lukkede, falder støjniveauet. Udendørs luft renses af filtrene, før den kommer ind i rummene.
For at sikre naturlig ventilation skal vinduerne være åbne. Men selv hvis de kun står på klem, er der en betydelig større risiko for indbrud. Et mekanisk ventilationssystem reducerer denne risiko betydeligt. Vinduerne kan forblive lukkede. Et korrekt installeret og justeret ventilationssystem forhindrer også træk.
Ofte stillede spørgsmål om kontrolleret mekanisk boligventilation
Vi har samlet de hyppigst stillede spørgsmål og svar om dette emne i vores guide om mekanisk ventilation.
I praksis viser brugen af ventilationssystemer, at manuel ventilation ikke længere er nødvendig. Hvis du ønsker at mærke en frisk brise i ny og næ, kan du naturligvis åbne vinduerne til enhver tid.
Afhængigt af hvor ventilationsenheden er installeret, og hvor luftdiffusorerne er placeret, kan ventilationssystemer generere støj. Støjen kan dog reduceres betydeligt ved korrekt planlægning og justering af den mekaniske ventilation. Dette sikres også ved hjælp af integrerede flow- og lydoptimerede komponenter. Der findes også lyddæmpere, som kan monteres i de enkelte luftkanaler. Et centralt mekanisk ventilationssystem er normalt noget mere støjsvagt end et decentralt system. Men det gør det ikke automatisk bedre.
Da udeluft ikke er fri for støv og urenheder, har alle Viessmann ventilationsanlæg indbygget udeluftfilter. Afhængigt af anvendelsesområdet anvendes filtre af forskellige kvaliteter. Som regel er de enten grovfiltre eller finfiltre. Sidstnævnte kaldes også for pollenfiltre. For at beskytte luftfordelingssystemet på udsugningssiden er der indsat udsugningsfiltre i udluftningsventilerne i badeværelser, køkken og WC. Disse forhindrer pålideligt, at der kommer smudsaflejringer ind i ventilationsaggregatet og luftfordelingssystemet. Ventilationsaggregaterne har en filterskiftindikator, der angiver, hvornår der er behov for filterskift. Om nødvendigt kan luftfordelingssystemet også rengøres.
I et energieffektivt hus kommer der næsten aldrig frisk luft passivt ind. Ventilationssystemerne er designet til kun at bringe så meget luft ind i bygningen som nødvendigt. Derfor bør et ventilationssystem køre 24 timer i døgnet. Når beboerne ikke er til stede, kan systemet dog køre på et reduceret niveau.
