Anmod om rådgivning nu
Private Fagfolk

Effektiv varmepumpedrift på alle årstider: sæsonbestemt ydelsestal

Få gratis rådgivning
Foto: © Andrey Popov / Shutterstock.com

Kan jeg forbedre effektiviteten af min varmepumpe, eller fungerer systemet allerede optimalt? Sæsonbestemt ydelsestal (SCOP) giver et svar på dette spørgsmål. Det er en måling af, hvor meget elektricitet der skal til for at levere varme, typisk over et helt år. I praksis er det sådan, at jo højere tallet er, jo lavere er varmeudgifterne. Men hvad er et godt sæsonbestemt ydelelsestal? Hvordan beregnes det, og hvad kan man gøre, hvis værdien ligger langt under gennemsnittet? Vi besvarer de vigtigste spørgsmål her.

Sikring af økonomisk varmepumpedrift

Mange af os kender begrebet effektivitet, når det drejer sig om varmesystemer. Det er forholdet mellem output og input, og en høj værdi er godt. En varmepumpes sæsonbestemte ydelsestal er en lignende værdi. Mens output kan sidestilles med den leverede varmeenergi, svarer input til den mængde strøm, der bruges. I modsætning til en varmepumpes ydelsestal som kun er afledt af ét driftspunkt, dækker den sæsonbestemte ydelsesfaktor over en periode, normalt et helt år eller en opvarmningssæson.

Forskellige metoder til at bestemme den sæsonbestemte ydelsestal

Når det drejer sig om at bestemme det sæsonbestemte ydelsestal, kan det gøres på forskellige måder. Den mest pålidelige metode er en beregning baseret på målte værdier, som eksperter også kalder det sæsonbestemte ydelsestal (SCOP). Denne metode giver dog kun pålidelige resultater efter den første opvarmningsperiode. For at kunne estimere det sæsonbestemte ydelsestal, før varmepumpen installeres, findes der også teoretiske metoder.  

Beregning af sæsonbestemt ydelsestal med målte værdier (SCOP)

Ud over den teoretiske beregning af det sæsonbestemte ydelsestal, kan den karakteristiske værdi også bestemmes ved hjælp af reelle måleværdier. Disse leveres af varme- og elmålere, som registrerer den udledte varmemængde og den forbrugte elmængde.

Vigtigt: For at få ensartede resultater skal man vælge de korrekte systemgrænser. Hvis målerne f.eks. kun registrerer kompressorens elforbrug, er aflæsningen i slutningen af et år lavere, end hvis hele varmesystemets forbrug måles. Dette påvirker igen varmepumpens sæsonbestemte ydelsestal. I praksis tager eksperter højde for den mængde elektricitet, der bruges til styring, kompression og varmekildeudvikling samt elforbruget til en elpatron, hvis en sådan er til stede.

Enkel ligning til bestemmelse af effektivitet

Når målerne er installeret og i drift, kan man beregne det sæsonbestemte ydelsestal. Til det formål skal du aflæse målerne med jævne mellemrum og notere værdierne. Beregn derefter den mængde energi, der overføres og trækkes på et år. Det gør du ved at trække det foregående års værdier fra det aktuelle års værdier. Du kan derefter bruge disse resultater og følgende ligning til at beregne den sæsonbestemte ydelsesfaktor:

  • Varmepumpens sæsonbestemte ydelelsestal = overført varme / strømforbrug

Da alle målinger er udtrykt i kilowatt-timer, er resultatet en dimensionsløs størrelse. Dette kan bruges i følgende ligning til at estimere strømforbrug og varmeomkostninger:

  • Strømforbrug = overført varme / varmepumpens sæsonbestemt ydelsestal

Hvis der ikke er nogen anden varmeforsyner involveret, kan den overførte varme sidestilles med bygningens varmebehov. Det kan du finde ud af ved at se på gamle afregningsdata eller de dokumenter, som din energikonsulent har udleveret. Derefter divideres varmebehovet med den anslåede ydelsesfaktor for din varmepumpe for at få strømforbruget i kilowatt-timer. Ganges det med den aktuelle elpris giver det dig dine mulige varmeomkostninger for et år. Disse to eksempler illustrerer, hvordan det sæsonbestemte ydelsestal beregnes:

Varmemåleren viser 12.000 kilowatt-timer og elmåleren 4000 kilowatt-timer. Indsat i ovenstående ligning giver det en ydelsesfaktor på tre.

En ældre bygning har brug for 15.000 kilowatt-timer varme om året, og det er hensigten at eftermontere en varmepumpe. En ekspert undersøger de lokale forhold og beregner et sæsonbestemt ydelsestal på tre. Ved hjælp af den anden ligning finder man frem til et elforbrug på 5.000 kilowatt-timer. Dette multipliceres med den aktuelle elpris for at få et foreløbigt skøn over varmeudgifterne.

Tips til at forbedre din varmepumpes sæsonbestemte ydelsestal

I nogle tilfælde kan resultatet forbedres ved at sænke temperatursvingningen. Det er temperaturforskellen mellem varmekilden og fremløbstemperaturen. Hvis den er lav, skal kompressoren arbejde mindre for at få den samme mængde varme ud af systemet. Det reducerer strømforbruget og øger den sæsonbestemte ydelsestal.

Sørg for maksimal effektivitet allerede i planlægningsfasen

For at opnå en høj sæsoneffektivitet og spare på varmeudgifterne er det vigtigt at have en holistisk tilgang lige fra planlægningsfasen. Det gælder frem for alt valget af den rigtige type varmepumpe.

  • Hvis forbrugerne f.eks. vælger en luft-vand-varmepumpe, er den indledende investering noget lavere. Men på grund af de lave udetemperaturer om vinteren kan man forvente et højere elforbrug.
  • Jordvarmepumper har adgang til en varmekilde med et højere temperaturniveau og opnår en bedre sæsonbestemt ydelsestal. De forbruger derfor mindre, men koster mere i indkøb.

Sådan sparer du energi: tips fra eksperten

Hvis dit eget varmesystem allerede er i drift, og det sæsonbestemte ydelsestal ligger betydeligt under den teoretisk bestemte værdi, kan effektiviteten også øges efterfølgende. Vores Viessmann varmepumpeekspert Egbert Tippelt forklarer, hvordan det kan gøres. Han har arbejdet med varmepumper i næsten fire årtier og ved præcis, hvad der er vigtigt. Ifølge hans ekspertise er disse tiltag mulige, når man optimerer:

  • Juster  varmekurven: Ved at indstille varmekurven korrekt, tilpasser du varmereguleringen optimalt til din bygning. Fremløbstemperaturen falder, din varmepumpe bruger mindre strøm, og du sparer på varmeudgifterne.
  • Hydraulisk afbalancering: Ved hydraulisk afbalancering justerer eksperter varmesystemet, så det forsyner alle rum med præcis den mængde varme, de har brug for. I praksis fører det som regel til lavere fremløbstemperaturer og dermed også til et højere sæsonbestemt ydelsestal.
  • Udskift  varmeflader: Der ligger et stort potentiale for besparelse gemt i varmefladerne. Hvis disse er meget små, kræver de høje temperaturer for at kunne overføre den nødvendige varme. Ved at udskifte dem med større radiatorer, lavtemperatur- eller varmepumpe-radiatorer eller panelvarmesystemer kan man reducere varmesænkningstemperaturen (varmefremløbstemperaturen). Det skyldes, at du kan opnå den samme komfort med lavere temperaturer på opvarmningsvandet og drive varmepumpen mere effektivt.

En interessant løsning: de intelligente termostater fra Viessmann. De sikrer ikke kun større komfort ved indstilling af rumtemperaturen. De optimerer også automatisk varmeindstillingerne og systemhydraulikken for at spare på varmepumpens sæsonbestemte ydelsestal og varmeomkostninger.

Forbedre isoleringen med renovering

Det kan også anbefales at arbejde med bygningens termiske isolering. Hvis man udskifter vinduer eller isolerer vægge og tag, reduceres varmebehovet. Varmesystemet kan arbejde med lavere fremløbstemperaturer, og ydelsestallet er højere. Den øgede effektivitet fører så til lavere elforbrug og lavere varmeudgifter.

Hvilke foranstaltninger der er bedst egnet til hvilke tilfælde, for at optimere varmepumpen og det sæsonbestemte ydelsestal, afhænger af den enkelte bygning. Specialiserede installatører og energikonsulenter kan ved nærmere inspicering af bygningen identificere potentielle besparelser og efterfølgende foreslå fordelagtige renoveringsløsninger.

Andre indikatorer for miljømæssig varmeeffektivitet

Ud over det sæsonbestemte ydelsestal er der en række andre indikatorer for varmepumpers effektivitet. Disse omfatter COP (coefficient of performance) og sæsonbestemt energieffektivitet ved rumopvarmning. Følgende oversigt forklarer, hvad der adskiller disse indikatorer fra hinanden, og hvornår de bruges.

  • Ydelseskoefficient (COP): En varmepumpes ydelseskoefficient, der er bestemt under laboratorieforhold, kan ofte findes i producentens dokumentation. Den er defineret som forholdet mellem varmeoverførsel og strømforbrug og måles ved et bestemt driftspunkt. Det pågældende driftspunkt kan ses af de anvendte indekser, som består af to bogstaver og to tal. Bogstaverne står for medierne - luft (A), jord (B) og vand (W) - og suppleres med en numerisk værdi for medietemperaturen. For eksempel betyder en COP på A5/W35 et ydelsestal ved en udetemperatur på 5 grader celsius og en fremløbstemperatur på 35 grader celsius.
  • Energieffektivitet ved sæsonbestemt rumopvarmning: Energieffektiviteten ved sæsonbestemt rumopvarmning beskriver varmesystemets miljøpåvirkning. For at beregne denne værdi ganger eksperter SCOP med primærenergifaktoren i det europæiske elmix. Dette mål er et kriterium for støtte til varmepumper og er derfor af særlig relevans.

Af alle de præsenterede indikatorer er det kun det sæsonbestemte ydelsestal der siger noget om den faktiske effektivitet af en bestemt varmepumpe. Det skyldes, at den er baseret på reelle målte værdier, mens alle de andre er fremkommet under laboratorieforhold.