Denne guide dækker alt fra den grundlæggende forståelse af, hvad en radiatorventil er, hvordan en radiatortermostat fungerer til typer af termostater, fx smarte radiatortermostater, og hjælp til, hvis din radiatortermostat ikke virker.
Dette afsnit dykker ned i de grundlæggende aspekter af radiatorventiler og termostatventiler, og giver dig en forståelse for, hvordan de fungerer.
Når vi taler om en radiatortermostat, refererer de fleste til den klassiske, mekaniske model. Den er grundlæggende bygget op af tre komponenter:
Termostathovedet: Den synlige del med tallene, som du drejer på for at vælge varmeindstillingen.
Temperaturføleren: Indeholder typisk en væske, der udvider eller trækker sig sammen i takt med rumtemperaturen.
Termostatventilen: Selve mekanismen, en stift, der regulerer flowet af varmt vand fra varmerøret ind i radiatoren. Nogle gange omtales dette blot som radiatorventil.
Når du åbner for radiatortermostaten, trækkes termostatventilen tilbage. Det betyder, at mere varmt vand fra centralvarmen strømmer ind i radiatoren, og rumtemperaturen stiger. Omvendt, når du lukker termostaten, begrænses vandtilførslen, og radiatoren afgiver gradvist mindre varme.
Termostatventilen styrer altså mængden af varmt vand til radiatoren. Men hvad gør temperaturføleren? Jo, den måler konstant rumtemperaturen og reagerer på ændringer. Radiatoren varmer derfor ikke kontinuerligt, men opvarmer rummet indtil den temperatur, du har indstillet – for eksempel 20 grader. Du bestemmer selv den ønskede varme ved at dreje på termostathovedet, som typisk er markeret med tallene 1 til 5.
En korrekt indstilling af termostaten indebærer også at tilpasse temperaturen i de forskellige rum i hjemmet. Det er sjældent nødvendigt at have præcis den samme temperatur overalt. Her er nogle vejledende standardtemperaturer, som du kan tage udgangspunkt i.
Husk, at opfattelsen af varme er individuel, så du kan naturligvis justere temperaturen efter dine egne præferencer. Men af hensyn til både din pengepung og miljøet, er det klogt at være bevidst om den optimale rumtemperatur.
Tip: Vidste du, at ved at sænke temperaturen med blot én grad i alle rum kan du potentielt reducere dit varmeforbrug med op til seks procent – især i ældre huse?
Selvom det er nemt at justere temperaturen med radiatortermostaten, er der nogle ting, du kan gøre for at sikre en effektiv og energibesparende varmeregulering:
Hold termostaten fri: Sørg for, at termostathovedet ikke er dækket af gardiner, møbler eller andet. Hvis varmen ikke kan cirkulere frit omkring termostaten, vil den registrere en højere temperatur end den faktiske rumtemperatur og reducere varmetilførslen for tidligt.
Undgå afskærmning af radiator: Kan også påvirke termostatens evne til at måle den korrekte rumtemperatur.
Vær opmærksom på træk: Konstant træk kan få termostaten til at øge varmetilførslen unødvendigt.
For at sikre, at din varmecirkulationspumpe arbejder effektivt og fordeler varmen jævnt i hele huset, er det vigtigt, at hele varmesystemet er korrekt indstillet – en proces kaldet hydraulisk balancering. Dette indebærer, at de enkelte radiatorer justeres, så de modtager den præcise mængde varmt vand, de har brug for. Dette er kun muligt med justerbare radiatortermostater. Hvis dine gamle termostater ikke har denne funktion, kan det være en god investering at udskifte dem for at spare energi og penge.
Vil du vide mere om, hvordan du sparer energi og reducerer dine varmeudgifter? Læs vores guide: "Spare energi og reducere varmeudgifterne" og tjek vores: "Ofte stillede spørgsmål om opvarmning m.m.".
Dette afsnit fokuserer på processen omkring udskiftning af termostat og hvad du skal gøre, hvis din radiatortermostat ikke virker.
Hvis du overvejer at skifte radiatortermostaten, er det vigtigt at finde den rette type. Der findes forskellige standarder og tilslutninger. Det er en god idé at undersøge, hvilken type ventil din eksisterende radiator har (f.eks. RA, RAV, RAVL). Hvis du er i tvivl, kan du kontakte en VVS-installatør for at sikre, at du vælger en kompatibel termostat.
Ofte er det muligt at montere nye termostater på gamle radiatorer. Mange moderne termostater kommer med adaptere, der gør dem kompatible med ældre ventiltyper. Dette giver dig mulighed for at opgradere til mere præcise eller endda smarte termostater uden at skulle udskifte hele radiatoren.
Hvis din radiatortermostat ikke virker, er der nogle ting, du selv kan tjekke:
Sidder termostathovedet fast? Prøv forsigtigt at dreje det. Hvis det er meget svært at dreje, kan det være, at radiator termostat sidder fast.
Er der synlige skader på termostaten?
Virker ventilstiften? Fjern termostathovedet forsigtigt. Bag stiften sidder en lille metalstift, som skal kunne bevæge sig frit op og ned (når du trykker på den). Hvis den sidder fast, kan det forhindre ventilen i at åbne eller lukke korrekt. Du kan forsigtigt prøve at løsne den med en tang eller ved at banke let på den.
Er batterierne i en eventuel digital eller smart termostat skiftet for nylig?
Hvis du har tjekket disse ting, og din radiator termostat stadig ikke virker, kan det være nødvendigt at kontakte en VVS-installatør for reparation eller udskiftning.
Dette afsnit introducerer de moderne typer af termostater, herunder smarte termostater og elektroniske termostater.
Selvom mange stadig kender den klassiske hvide radiatortermostat, findes der i dag avancerede alternativer med smarte funktioner. Det inkluderer:
1. Manuelle/mekaniske radiatortermostater
Den klassiske type med et drejeligt hoved typisk markeret med tallene 1-5 (eller lignende). Temperaturen indstilles manuelt ved at dreje på hovedet. En temperaturføler (oftest væskebaseret) udvider eller trækker sig sammen og regulerer derved ventilen, der styrer varmtvandstilførslen til radiatoren.
2. Digitale radiatortermostater
Har et digitalt display, hvor du kan se og indstille den ønskede temperatur mere præcist. Bruger en elektronisk temperaturføler og en motor til at styre ventilen.
3. Programmerbare radiatortermostater
En videreudvikling af de digitale, hvor du kan indstille detaljerede ugeplaner med forskellige temperaturer for forskellige tidspunkter. Samme grundlæggende funktion som digitale, men med avanceret programmeringsmulighed.
4. Smarte radiatortermostater
Smarte radiatortermostater kan forbindes til et Smart Home-system via Wi-Fi. Styres via en app på din smartphone eller tablet. Elektronisk styring af ventilen, ofte med mulighed for geolokalisering (sænker varmen, når du forlader hjemmet), stemmestyring og integration med andre Smart Home-enheder.
De fleste af disse moderne termostater til radiator er nemme at installere selv. Hvis du har ældre eller defekte analoge termostater, er det værd at overveje at opgradere til en af disse nye enheder.
Ud over den lokale termostatiske radiatorventil findes også rumtermostaten. Den giver dig mulighed for at indstille temperaturen centralt for et enkelt rum. Når du installerer en rumtermostat, er det vigtigt at vælge den rigtige placering. Undgå steder med direkte sollys eller tæt på en radiator, da det kan give en forkert måling. Ligeledes bør du undgå for kolde steder, da systemet så vil forsøge at overophede rummet.
Som husejer har du ofte endnu flere muligheder for at indstille den ønskede temperatur. Moderne varmeanlæg er udstyret med intelligente styresystemer, der tilbyder alsidig fjernstyring. Du kan typisk justere varmeeffekten præcist efter behov. Dette kan gøres med den gratis Viessmann ViCare-app.
Nogle systemer giver endda mulighed for, at din VVS-installatør kan overvåge og justere anlægget eksternt, for eksempel via innovative apps som Viessmann-appen ViGuide, hvilket kan hjælpe med hurtigt at identificere og løse eventuelle problemer.
Tallene på termostaten svarer typisk til en bestemt rumtemperatur. Som tommelfingerregel gælder følgende for standardtermostater (som Danfoss):
1: Ca. 13 °C
2: Ca. 17 °C
3: Ca. 20-21 °C (anbefalet standard)
4: Ca. 23-24 °C
5: Ca. 26+ °C
Snefnug/symbol: Frostsikring (holder vandet over frysepunktet).
For at balancere komfort og energibesparelser anbefales det generelt at holde følgende temperaturer:
Stue og køkken-alrum: 20-21 °C (indstilling 3)
Soveværelse: 18 °C (lidt under 3)
Badeværelse: 22-24 °C (indstilling 3-4)
Entré/gang: 18 °C
Du sparer cirka 5 % på dit varmeforbrug for hver grad, du sænker rumtemperaturen. Hvis du sænker temperaturen fra 22 °C til 20 °C, kan du altså spare omkring 10 % på varmeregningen.
Ja. Det er mest økonomisk at have alle radiatorer i samme rum tændt på samme niveau (f.eks. på 3). Hvis én radiator slukkes, og en anden skrues op på 5, vil den ene radiator "piske afsted" for at opvarme hele rummet. Det giver dårlig varmefordeling og en højere varmeregning.
Nej, det anbefales ikke at slukke helt. Det kræver meget energi at varme bygningen op igen. Det anbefales i stedet at bruge natsænkning, hvor du skruer temperaturen 3-4 grader ned om natten (f.eks. til 17-18 °C), men ikke lavere.
For at undgå kondens på vægge og vinduer, som kan føre til skimmelsvamp, bør temperaturen i din bolig ikke komme under 17-18 °C. Der bør heller ikke være mere end 4-5 graders forskel på varme og kolde rum, da varm (fugtig) luft kan kondensere i de kolde rum.
Hvis radiatoren er kold, selvom termostaten står på 5, kan ventilen have sat sig fast (ofte efter sommeren). Du kan forsøge at massere ventilen:
Du kan også forsøge at udlufte radiatoren eller læse mere om hvad grundene kan være til at radiatoren ikke bliver varm.
