Hvis det er for koldt i rummet, tager de fleste mennesker fat i det hvide termostathoved på radiatoren og skruer op, eller mere præcist til venstre, for at være mere præcis. Hvis temperaturen føles at ligge over den ønskede grænse, skrues det samme termostathoved til højre. For de fleste er dette den klassiske måde at indstille en termostat korrekt på. Men hvad sker der egentlig, når man drejer på termostathovedet? Og er der en anden måde at opnå en behagelig temperatur på?
Termostatens funktion i detaljer
Når man taler om en termostat, mener de fleste mennesker den analoge, mekaniske model. Denne består i det væsentlige af tre dele:
- Termostathoved: synligt hus, hvorpå tallene for termostatindstillingen er placeret.
- Temperaturføler: normalt en væske, der ændrer volumen afhængigt af rumtemperaturen.
- Termostatventil: kontrolstift, der er placeret mellem radiatoren og termostaten.
Når termostaten åbnes, trækkes kontrolstiften tilbage. Som følge heraf strømmer der mere opvarmningsvand fra varmerøret ind i radiatoren. Temperaturen stiger. Omvendt, når der kommer mindre opvarmningsvand ind i radiatoren, stopper opvarmningen af rummet gradvist.
Termostatføleren og dens opgave
Termostatventilens eller styrestiftens opgave er derfor klar: Den regulerer gennemstrømningen af opvarmningsvand fra varmerøret til radiatoren. Men hvad gør temperaturføleren?
Som navnet antyder, måler temperaturføleren rumtemperaturen og reagerer på den. Rummet opvarmes derfor ikke kontinuerligt efter at termostaten er åbnet, men opvarmes i stedet op til en bestemt værdi, f.eks. 20 grader Celsius. Hvor varmt det skal blive i rummet bestemmer beboerne selv ved at justere termostathovedet. Sidstnævnte er traditionelt markeret med tallene et til fem.
Rumtemperatur ved indstilling af termostaten
En korrekt indstilling af termostaten betyder også, at hvert rum skal opvarmes forskelligt. Det behøver jo ikke være lige varmt alle steder. Der findes standardværdier, som beboere og husejere kan bruge som rettesnor, når de justerer rumopvarmningen. Disse er:
- Stue: 20 til 22 grader Celsius
- Soveværelse: 20 grader: 16 til 18 grader Celsius
- Gang og køkken: 18 grader Celsius
- Børneværelse: 22 grader Celsius
- Badeværelse: 23 til 24 grader Celsius
Da opfattelsen af varme er subjektiv, kan alle naturligvis selv bestemme, hvor varmt de ønsker det. Af økonomiske og økologiske årsager er det dog værd at være opmærksom på den rigtige temperatur. For ved at sænke temperaturen med blot én grad Celsius i alle rum kan man reducere varmeudgifterne med op til seks procent - i hvert fald i en ældre bygning.
Tips: Hvad du skal holde øje med
Som regel kan rumtemperaturen let justeres via termostaten på varmelegemet. Der er dog foranstaltninger, der er med til at sikre, at temperaturreguleringen er en problemfri proces, der også sparer energi.
Termostaten er indstillet korrekt, men den ønskede temperatur opnås ikke i rummet. En mulig årsag er, at det er dækket af gardiner eller møbler. Hvis varmen ikke kan slippe ud, ophobes den. Som følge heraf antager sensorelementet en højere temperatur og reducerer flowet af opvarmningsvand, før den ønskede temperatur faktisk er nået. Radiatornicher og en utilstrækkelig afstand mellem vindueskarmen og termostaten kan også påvirke reguleringsprocessen. Det samme gælder for konstant træk. Sidstnævnte resulterer dog i, at opvarmningsvandstrømmen øges.
For at varmecirkulationspumpen kan arbejde effektivt og fordele varmen jævnt i hele huset, skal hele varmesystemet være korrekt indstillet. Hydronisk balancering lægger grunden til dette. På baggrund heraf justeres de enkelte radiatorer, så de får den nødvendige mængde opvarmningsvand. Dette er dog kun muligt med forudindstillelige varmetermostater. Hvis gamle modeller ikke har denne funktion, kan en udskiftning af dem hjælpe med at spare varmeenergi og reducere omkostningerne.
Du kan finde flere tips om dette emne i vores vejledning "Spare energi og reducere varmeudgifterne" og i "Ofte stillede spørgsmål om opvarmning m.m.".
Typer af termostater
Som allerede nævnt tænker de fleste mennesker på den klassiske hvide termostat, når de hører ordet termostathoved. I nogle år har der nu været moderne varianter, som primært adskiller sig fra hinanden i deres funktionsudbud. Det drejer sig bl.a. om elektriske, trådløse termostater og digitale, programmerbare termostater. Disse giver beboerne mulighed for at indstille deres ønskede temperatur fra sofaen. Digitalt programmerbare varmetermostater kan endda styres fra en smartphone eller tablet ved hjælp af en app. På denne måde kan rumtemperaturerne reguleres, selv når beboerne er fraværende. De fleste af disse avancerede termostater kan installeres uden specialviden. Alle, der ønsker at erstatte deres forældede eller endog defekte analoge termostater, bør overveje disse nye enheder.
Rumtermostat til individuel rumregulering
Ud over den termostatiske radiatorventil findes der også rumtermostaten. Denne giver mulighed for individuelle indstillinger for separate rum. Det er vigtigt at overveje placeringen af rumtermostaten, når den skal installeres. Den bør ikke være udsat for sollys eller intens varme fra en radiator. Hvis den er det, vil den rumtemperatur, som den registrerer, være for høj. En placering, der er for kølig, bør ligeledes undgås. Ellers vil systemet forsøge at opnå en for høj temperatur.
Varmereguleringsenhed i stedet for termostat
I modsætning til beboerne har systemejerne andre muligheder for at indstille den ønskede temperatur. Dette skyldes, at moderne varmegeneratorer har intelligente styresystemer, der giver mulighed for alsidig fjernbetjening. Varmeydelsen kan f.eks. med få enkle trin tilpasses individuelt til varmebehovet. Som en mulighed kan systemet endda aktiveres for din betroede varmemester. På den måde kan entreprenøren opdage fejl i varmegeneratoren og udbedre dem omgående - uden at systemejeren opdager det. Dette er muligt med de innovative Viessmann-apps.