FAQ om ViCare App

Hvordan fungerer ViCare? Hvilke muligheder og funktioner giver app'en? Hvordan foregår installation og indstilling? På denne side finder du svarene på de hyppigst stillede spørgsmål om ViCare samt andre nyttige oplysninger om app'en.


Installation og registrering

Hvordan installerer jeg ViCare?

Følg de nedenstående trin, for at tilslutte ViCare til dit Viessmann varmesystem*:

1.  Installer Vitoconnect
2.  Download ViCare (iOS eller Android)
3.  Tilslut Vitoconnect til betjeningen
4.  Tilslut Vitocnnect til et strømstik
5.  Følg herefter instruktionerne i ViCare

Har du et varmesystem med indbygget WiFi, er det ikke nødvendigt at tilslutte Vitoconnect.

For at registrere dig på ViCare, skal du oprette en brugerkonto i app'en under menupunktet "Opret ny konto". For at forbinde Vitoconnect til din konto, skal du derefter scanne QR koden eller indtaste produktionsdata og ID. Følgende data skal tilknyttes til din konto:

●  Fornavn og efternavn
●  Adresse
●  Telefonnummer

Hvis placeringen af varmesystemet adskiller sig fra din adresse, skal du specificere placeringen. Disse data hjælper din valgte installatør, med at finde din adresse efter servicegodkendelsen. Til slut skal du acceptere privat- og brugerbetingelser. Herefter er både ViCare og Vitoconnect tilsluttet. 


Viessmann ViCare App

Hvor kan jeg downloade ViCare?

ViCare kan downloades fra App Store og Google Play. 


Kan jeg installere ViCare på min pc?

ViCare er en app, der er udviklet til et mobilt operativsystem. En version til pc er derfor ikke tilgængelig på nuværende tidspunkt.

Hvordan registrerer jeg Vitoconnect?

Vitoconnect-modulet installeres hurtigt og let, ved at scanne QR koden med din smartphone. Før dette skal Vitoconnect og Vitotronic på varmeapparatet tilsluttes strøm og internet, ved hjælp af det kabel, der er inkluderet i leveringen. Vitoconnect forbindes til din brugerkonto i ViCare ved hjælp af QR koden. Det er derfor vigtigt, at du først downloader app'en, og opretter din brugerkonto.

Hvordan geninstallerer jeg ViCare, hvis jeg har skiftet smartphone?

I dette tilfælde skal du blot downloade ViCare app'en til din nye enhed. Log derefter ind på app'en med din e-mailadresse og adgangskode. En ny registrering er altså ikke nødvendig. 

Hvordan kan jeg skifte ViCare og Vitoconnect til et nyt varmesystem?

Af sikkerhedsmæssige grunde, er Vitoconnect permanent forbundet til det tilhørende varmesystem. Hvis du anskaffer dig et nyt Viessmann varmesystem, skal Vitoconnect først nulstilles, før det kan tilsluttes det nye system. For at gøre dette skal du sende en e-mail til td-dk@viessmann.com. Send e-mailen fra den adresse du anvendte til at registrere din brugerkonto. Når Vitoconnect er nulstillet, skal du tilslutte den til det nye varmesystem. 

Jeg kan ikke finde QR koden til Vitoconnect. Hvad gør jeg?

QR koden findes inden i Vitoconnect, direkte på printkortet. Frakobl strøm og kabler fra Vitoconnect, og fjern det lille dæksel bagpå. Herefter ses printkortet med QR koden. 


Opdateringer til ViCare

Hvor finder jeg opdateringer til ViCare?

ViCare app'en rapporterer automatisk, hvornår og hvilke opdateringer, der er tilgængelige. Du skal herefter selv downloade og installere opdateringerne. Med den korrrekte indstilling på din smartphone, er det også muligt, at downloade opdateringer automatisk.

Hvornår er der udvidelser til app'en?

De tilsvarende udvidelser leveres sammen med opdateringerne til app'en. Vi anbefaler derfor, altid at downloade de aktuelle opdateringer. Efter en opdatering bliver du informeret om, hvad der eventuelt har ændret sig på app'en.


Betjening og funktioner

Hvor kan jeg finde betjeningsvejledninger til ViCare?

Al information om betjening af ViCare app'en, samt dennes funktioner, kan findes på ViCare siden eller hos din lokale Viessmann afdeling.


Hvad betyder symbolerne i ViCare?

Hvad betyder symbolerne i ViCare?

Udover temperaturen til varmekredsløbene kan du også aflæse varmtvand- og udetemperatur. Du finder en oversigt over alle fliserne, i menuen. 


Hvor kan jeg få oplysninger om ViCare?

Al information om ViCare er tilgængelig på ViCare siden.

Indeholder ViCare en energibesparende tilstand?

På ViCare kan du anvende både komfort- og festtilstand. På denne måde kan du indstille temperatur m.m. så det passer til dit varmebehov. 


Fejl og fejlmeddelelser

ViCare opretter ikke forbindelse til varmesystemet

Hvis ViCare ikke oprettet forbindelse til varmesystemet, skal kablet mellem Vitoconnect og varmesystemet kontrolleres. Sørg også for, at delene er tilsluttet internettet.

ViCare fungerer ikke

Luk app'en helt ned, og genstart den derefter. Tjek App Store og Google Play for opdateringer. Sørg også for, at dit operativsystem opfylder mindstekravene, hvilket fir iOS er 10.3 og for Android 4.4.

Gentagne fejl opstår i ViCare

Hvis der er gentagne fejl i selve app'en, skal du kontakte service-vicare@viessmann.com. Hvis der er fejl på varmesystemet, skal du kontakte den installatør, der har opsat systemet.

ViCare viser ikke udetemperatur

ViCare viser kun udetemperaturen, hvis varmesystemet også har denne funktion. Det betyder, at udetemperaturen kun er tilgængelig, hvis varmesystemet er vejrkompenseret og udstyret med en udetemperaturføler.

Fremløbstemperatur vises ikke

På nuværende tidspunkt er fremløsbtemperaturen ikke tilgængelig i ViCare app'en.

Kedeltemperatur vises ikke

Du finder kedeltemperaturen under menupunktet "Indstillinger" og derefter under "Enhedsstatus". Her vises kedeltemperaturen for alle olie- og gasvarmesystemer.

Jeg har glemt adgangskoden til min ViCare brugerkonto. Hvad gør jeg?

På startskærmen for ViCare app'en klikker du "Glemt adgangskode", og indtaster den e-mail adresse, du har benyttet til at oprette din ViCare brugerkonto. Herefter modtager du en e-mail, hvormed du kan oprette en ny adgangskode. 

Forbindelsen mellem min smartphone og Vitoconnect er ustabil. Hvad kan jeg gøre?

Kontroller først Vitoconnect installationen. Der må ikke være metalgenstande mellem WLAN-routeren og Vitoconnect, da det forhindre at data overføres korrekt. Kontroller derefter routerens placering. Kontroller eventuelt at alle kabler sidder korrekt.

Hvis ovenstående løsninger ikke virker, kan du installere en WiFi-repeater for at forstærke dit WiFi signal.

“--” vises i varmekredsflisen øverst til højre, i stedet for den faktiske temperatur

Den aktuelle temperatur vises kun, hvis app'en har data tilgængelig fra varmesystemet. Varmesystemet skal derudover være udstyret med en sådan funktion. Hvis du ikke har installeret et rumtermometer, er der derfor ingen tilgængelige data at vise.

ViCare viser, at dataene ikke kan indlæses

Hvis denne fejlmeddelelse vises, skal du genstarte Vitoconnect. For at gøre dette, skal du frakoble kassen fra strømforsyningen i ca. 10 sekunder. Herved genindlæses internetgrænsefladen, og der oprettes automatisk forbindelse. ViCare kan derefter indlæse dataene igen.