Anmod om rådgivning nu
Private Fagfolk

Intern tekniker

Viessmann Danmark søger intern tekniker til support af vores installatørkunder.

Har du en solid teknisk forståelse for varmeanlæg og et godt kendskab til varmepumper og gaskedler? Og er du drevet af nysgerrighed og lysten til at lære nyt? Så er det måske dig, vi leder efter.

Viessmann er en velrenommeret tysk virksomhed kendt for innovative og driftssikre varmeprodukter. Vi befinder os i en spændende og hastig udvikling som en af de førende producenter i energiomstillingen, og vi udvider derfor vores danske team.

Om jobbet

Som intern tekniker bliver du en del af vores kompetente supportteam, der hjælper vores installatørkunder med teknisk rådgivning og fejlfinding. Du vil arbejde tæt sammen med både kolleger og eksterne partnere, og vil få mulighed for at dykke dybt ned i den nyeste teknologi indenfor varme- og energiløsninger.

Vi søger dig, som:

  • Har teknisk erfaring med varmeanlæg

  • Har kendskab til varmepumper og/eller gaskedler

  • Måske VVS- eller el-uddannet

  • Er nysgerrig, lærevillig og motiveret af at forstå, hvordan tingene virker

  • Trives i et team, der sætter faglighed og samarbejde højt

Vi tilbyder:

  • En hverdag i en international virksomhed med stærke værdier

  • Grundig oplæring og løbende kompetenceudvikling

  • Gode kolleger og et fagligt miljø med højt engagement

  • Muligheden for at arbejde med førende produkter og teknologier inden for fremtidssikret varme

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning og CV til vores servicechef Stig Hansen på stig.hansen@carrier.com – vi behandler løbende. 

Har du spørgsmål, så er du også meget velkommen til at kontakte Stig på mail eller telefon 20 70 12 23.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen hos Viessmann Danmark.