Beslutningen om at udskifte dit gamle olie- eller gasfyr kan være lidt skræmmende. Især hvis du skifter til et helt ny varmesystem, som fx. en varmepumpe. De fleste foretrækker systemer de kender og kan være bange for, at det bliver svært at lære det nye system at kende. Men så snart varmepumpen er blevet sat op, behøver du ikke gøre andet end at læne dig tilbage og nyde varmen. 

Før du når frem til dette, skal du beslutte dig for hvilken varmepumpe, der er den rette til lige netop dine behov. Det er en større beslutning, som skal træffes baseret på et velfunderet grundlag og faglig rådgivning. Nedenfor finder du de tilgængelige typer varmepumper, samt lidt guidelines til, hvilken størrelse du skal bruge.

 

Typer af varmepumper

Begrebet varmepumpe dækker over pumper, som kører på vedvarende energi fra eksempelvis jorden eller luften. Disse pumper kan bruges til at opvarme dit hus og vand. Varmepumper er blandt de reneste og mest effektive opvarmningsteknologier. De bruger den allerede eksisterende varme i omgivelserne, og beskytter på denne måde miljøet og dets ressourcer. Derudover reducerer varmepumper også forbrugernes vedligeholdelsesomkostninger på anlægget. 

 Blandt de mest kendte typer varmepumper er luft/vand-varmepumper, jordvarmepumper, og brugsvandsvarmepumper. Store varmepumper er på det seneste også blevet mere og mere udbredt i Danmark, men benyttes primært i industrien til processer, eksempelvis i biogasbranchen.

 

Luft/vand-varmepumpe

Luft/vand-varmepumper er blandt de mest populære varmepumper. Dette skyldes den enkle og hurtige installation samt de relativt lave investeringsomkostninger. En luft/vand-varmepumpe bruger varmen fra luften udenfor og hæver den til den ønskede temperatur, som herefter transporteres ud i radiatorer eller gulvvarme. Den ønskede temperatur opnås gennem kølecyklussen. Hvordan denne proces ser ud i detaljer, forklares på denne side: Sådan fungerer en varmepumpe 

Ved varmepumper med en inde- og udedel adskilles kølekredsløbet. Varmen transporteres gennem kølemiddel-ledningen ind i boligen, hvor fordamperens varmeveksler er placeret. Som et resultat heraf er udedelen garanteret frostsikker, selv i tilfælde af strømafbrydelse.

En luft/vand-varmepumpe egner sig særdeles godt til tætbegyggede områder, fx. rækkehuskvarterer eller nybyggerier, da støjniveauet er reduceret til et minimum. Derudover snakker luft/vand-varmepumper godt sammen med vandbåren gulvvarme. 

 

Jordvarmepumpe

Jorden gemmer på en enorm mængde energi, som nærmest er uudtømmelig. Ved brug af en jordvarmepumpe kan en brøkdel af denne energi bruges til opvarmning og vandopvarmning. Sammenlignet med luften er jordvarme energi (også kaldet geotermisk energi) relativt høj fra en bestemt dybde. Varmen eller energien er konstant, selv om vinteren selvom at det øverste lag af jorden er islagt. Jordvarmepumper fungerer meget effektivt og opnår COP-værdier på op til 5,0.

Jordvarme på to måder

Der er to metoder til at levere jordvarme til varmepumpen. Den første er jordslanger, som anbringes nær jordoverfladen og absorberer termisk energi, gennem deres store områder, og sender dem videre til varmepumpen. Den anden metode er geotermiske prober, disse er ideelle på mindre arealer. De indføres lodret eller skråt i jorden og får termisk energi fra en dybde på 40 til 100 meter. Deres pladsbehov er derfor mindre end ved jordslanger.

Planlægningsfasen for en jordvarmepumpe er en anelse mere omfattende end en luft/vand-varmepumpe, på grund af det store pladsbehov og den lovgivningsmæssige godkendelse. 
En jordvarmepumpe med jordslanger egner sig godt til større ejendomme med et stort haveareal uden for meget beplantning på, da disse kaster skygger og dermed forringer din mulighed for opsamling af varme. Som en tommelfingerregel skal du bruge ca. 2-3 m2 pr.m2 boligareal.

 

Andre typer varmepumper

Luft/luft-varmepumpe

En luft/luft-varmepumpe bruger udeluften på samme måde som en luft/vand-varmepumpe, men blæser luften direkte ind i hjemmet via ventilatorer. Disse systemer kan også fungerer omvendt, så de køler dit hjem om sommeren, ved at fjerne fugtigheden og varmen fra luften indenfor, og trække det udenfor.

Brugsvandsvarmepumpe

En brugsvandsvarmepumpe er kun til fremstilling af varmt brugsvand. Som varmekilde bruger den enten cirkulerende luft i rummet eller udsugningsluft fra kanalsystemet. Den kan frakobles det eksisterende varmesystem og kan optimalt udnytte egenproduceret solcellestrøm med passende komponenter. Hvis brugsvandsvarmepumpen bruger cirkulationsluften som varmekilde, affugter den samtidig rummet og dermed beskytter den mod faren for skimmel. Hvis den er forbundet med et eksisterende kanalsystem, kan den endda ventilere værelserne på en kontrolleret måde. For at der ikke opstår noget negativt tryk, er en aktiv udeluftventil nødvendig.

 

Hvilken kW varmepumpe har jeg brug for?

Når du har besluttet dig for typen af varmepumpe, skal du finde ud af hvilken størrelse pumpe, der bedst passer til dit hjem. En for lille varmepumpe kan ikke opfylde dine varmebehov og hvis pumpen er for stor, risikerer du, at den bruger for meget energi, som ender med at gå til spilde. 

Størrelsen på varmepumpen afhænger nødvendigvis ikke kun af hvor stort dit hus er. Andre faktorer som spiller ind er hvor godt isoleret dit hus er, hvor hurtigt varmen forlader dit hus, antallet af radiatorer, om der er gulvvarme og hvilken temperatur du ønsker i dit hjem. Alle disse faktorer kan påvirke, hvor stor eller lille varmepumpen skal være. 

For at beslutte den præcise størrelse af varmepumpen, skal du kontakte en VE-godkendt installatør og sætte et møde op, hvor han kan inspicere dit hjem og herefter bedømme den optimale størrelse for lige netop dit hjem. 

For at afspille videoen, tryk på play. Bemærk, at data overføres til YouTube ved at åbne videoen. For yderligere oplysninger henviser vi til vores privatlivspolitik.

Introbillede